Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Stålbogievogne til privatbanerne, primært GDS og HFHJ (Generelt)

af UTJ, 11/3 2012, 15:56 (4647 dage siden) @ Søndenfjords

Tak til EVP, der på sin hjemmeside kommer med et overbevisende bud på, hvorfor GDS' gennemgående vogne var anderledes end HFHJ's - og hvorfor de havde de dér riller på siden, som fik dem til at minde om noget, der var kommet over med færgen fra Helsingborg.

http://evp.dk/index.php?page=marts-2012

Jeg citerer EVP:
"Hvor Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane have flere motorlokomotiver til rådighed for kørsel med deres to bogievogne, benyttede GDS deres to [Triangel]motorvogne, GDS M 3 og 4 som trækkraft i deres tog."

GDS-vognene skulle derfor være lettere, og det blev de.

Igen citerer jeg EVP's side:
"I forhold til HFHJ-"CL"erne er de to GDS-vogne "et sædeafsnit" kortere, ligesom de gennem fremstilling af tyndere og dermed lettere pladematerialer selv er blevet lettere. Denne formindskelse i pladetykkelsen medførte til gengæld, at man måtte forsyne vognsiderne med sikker."

Det er ikke sikkert at dette er hele forklaringen. Vognene blev i de første år anvendt i gennemgående tog til København - det er først senere at vi ser dem optræde som en art motorbivogne til M 3-5. C 41-42 blev leveret mellem første store CL-program (1943-52) og andet (1958-63) og det kan meget vel være samme sikker som optræder på OMB C 19 som er forklaringen på det anderledes udseende. Kort sagt: vi ved det ikke helt sikkert hvorfor de kom til at se ud som de gjorde på stående fod.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak