Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Løbsk IC4-tog skal ud at køre igen (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/11 2011, 20:37 (4747 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Sakset fra www.politiken.dk:

Det IC4-tog, som var involveret en næsten-ulykke på Fyn 7. november, skal ud at køre igen - og det skal køre hurtigt.

Det fortæller havariinspektør og souschef Bo Haaning fra Havarikommissionen, som den seneste tid har foretaget såkaldte statiske test på toget, der har været beslaglagt til undersøgelse siden hændelsen.

Testene, som har været gennemført i samarbejde med tilrejsende repræsentanter for producenter af de relevante dele, har skullet afklare, om computersystemer rundt omkring i toget snakker sammen, som de skal, imens toget holder stille.

Skal køre på særlig prøvestrækning
Men nu er det ved at være på tide at hente toget ud af garagen og se om bremsesystemet virker i praksis, siger havariinspektøren, som er ved at søge tilladelse til testkørslen fra myndighederne.

Passagererne vil i denne omgang være Bo Haaning selv og andre parter, som tager del i undersøgelsen.

Lokomotivføreren leverer DSB.

Der bliver tale om adskillige ture over flere dage i næste uge, og kørslen vil ikke foregå ude i den almindelige togtrafik, men sandsynligvis på nogle prøvestrækninger i Sønderjylland, hvor der kan køres hurtigt.

Kilde: http://politiken.dk/indland/ECE1460541/loebsk-ic4-tog-skal-ud-at-koere-igen/


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak