Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB standser al kørsel med IC4 indtil videre (Jernbanen i dag)

af UTJ, 15/11 2011, 17:57 (4760 dage siden) @ KimC

En anden interessant ting er, synes jeg, at dette beviser, at DSB godt kan klare sig uden IC4 pt.


Det kan du godt glemme. Transportministeren vil have IC4.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/11/15/160457.htm

Nej da, det har statsministeren også sagt. Så nu er det blevet en rigtig politisk sag som Soc først kan bakke ud af om nogle år, når det viser sig at det alligevel ikke duer. Imens kan alle sidde på sidelinjen og grine eller græde over denne skandale, der snart ikke kan køres mere positivt spin over, medmindre man får sin betaling fra DSB's propagandadepartement. Man må jo huske på at det siddende flertal i praksis har udskrevet en blanco-check til DSB i og med at man krampagtigt har sat navn på operatøren, plus sagt at man "bare" ville tilføre alle de penge der skulle gøre den navngivne operatør i stand til at levere varen. Det er som regel en meget dyr strategi.

Og dog tror jeg at (medmindre denne regering bliver en døgnflue) man vil forsøge at spinne over i eltog, så vælgerne glemmer (som de har glemt alt andet der er meldt ud) IC4 og den stålfaste holdning om at de skal ud at køre.

Måske er det tid for nogle mere maskuline tog, der er bygget mere efter funktion og robusthed i de basale tekniske dele end al mulig ekstra funktionalitet og bløde fronter, lidt som en app til en i-phone ikke er meget værd hvis ikke selve i-phonen virker. Der er ingen tvivl om at når tiden kommer til indkøb af nye tog, så er al snak om hyldevare fordampet (især hvis det er det hyldevarebenægtende firma som fortsat står for anskaffelsen). Udsigterne til seriøse anskaffelser af nye tog er ikke lyse.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederVeterantog kalender

Jernbanebøger

Postautomobilet Gennem 100 År

Postautomobilet Gennem 100 År. Pris 360 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak