DSB standser al kørsel med IC4 indtil videre (Jernbanen i dag)
Hvis ministeren 'trak stikket' til IC4 for nuværende, vil det indirekte blive set som en sejr til oppositionen, der flere gange i dag har krævet et stop for IC4 - uagtet at de ikke selv greb ind i deres regeringstid, og endog indgik et forlig med Ansaldo, hvor DSB selv skulle gøre toget færdigt mod at modtage 2.25 mia i kompensation - det er det forlig DSB idag slås med.
Nej, det er ingen der har sagt det skal være let, og slet ikke med IC4.
Man skal lige huske at IC4 er fanget i en hønen-ægget cyklus. En siddende transportminister tør ikke gå i mod anbefalingerne fra sine DSB-direktører, da det vil placere et mia. ansvar hos ham. Samtidig vil en DSB-direktion ikke turde lukke et mia.-projekt, da det vil sætte økonomien over styr, da det medfører en straksafskrivning. Og så kommer både Finansministerium og Transportminister og overfalder dem (=fyring, måske ikke straks, men så snarest muligt). Så nej ingen tør tage ansvaret for at lukke ned, uanset partifarve. Forliget med Ansaldo kom på et tidspunkt hvor der ingen vej var tilbage og DSB stadig troede på ideen (man har jo udrenset alle kritikere systematisk gennem tiden). Dermed kunne transportministeren ikke gå sin virksomhed imod uden at lide sin egen ministerdød - og så meget ofrer politikere altså ikke.