(...)
Gu’ ve’ hvad der var sket, hvis vi havde taget mod til os, banket på døren og inviteret os selv indenfor.

(... - forkortet af evp - undskyld.)

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

----------------

Da jeg var i mit 8.-9. skoleår kom jeg en dag -sammen med mine forældre- forbi den lysavis, der dengang kørte ovenpå også hotel Astoria ved Københavns Hovedbanegård (jfr. POLITIKENs endnu større lysavis på Rådhuspladsen).
Netop som vi kom forbi, stod der en meddelelse fra DSB til skolelærere, -at hvis man var skolelærer (klasselærer), så kunne man melde sig, og få sin klasse ind til en rundvisning på Københavns Hovedbanegård.

Næste dag spurgte jeg min klasselærerinde, men: "Nej". Hun var næppe i tvivl om min interesse, men resten af klassens interesse var hun nok i tvivl om.

Nu var jeg ikke den, der gav op, så jeg henvendte mig til DSB -det opgivne kontor / den opgivne adresse- og spurgte, om jeg evt. kunne komme med som påhæng på en anden klasse.

Det var de ikke umiddelbart tilhængere af, men de ville "se på det", og jeg skulle høre fra dem.

--------------

Der gik ikke mange dage, førend telefonen ringede: Hvis jeg kunne komme ind til DSB´s Generaldirektorat i Sølvgade en bestemt dag kl. 15, så ville en af de ansatte føre mig gennem turen --solo. Hva´be´har´.

Som skrevet, så gjort. Jeg mødte op, og blev fulgt med S-toget til København H, og i de kommende timer fik jeg ALLE TIDERS rundvisning, inde og ude, oppe og nede.

F. eks.: Billetkontorene (Øst / Vest - telegragfkontotret (morseapparater - se min side Jernbanens nips), den kongelige ventesal, hilste på stationsforstanderen, og videre ud til et par af de små kommandoposter (detacherede poster), der dengang var "et utal" af på København H).

Ca. tre timer efter var turen forbi, men da havde jeg vist også set alt, hvad der var værd at se på København H.

Et ønske om at få et af DSB´s daværende årsskrifter med billeder fra dagligdagen, blev opfyldt et par dage efter, da "posten" kom med en stor kuvert med alle skrifter fra 1948 til tidspunktet for besøget, 1954.

Det blev en dag, som jeg sent skal glemme, og var vel stærkt medvirkende til mine efterfølgende 45 års ansættelse i "firmaet" -- Og årsskrifterne har jeg naturligvis endnu - suppleret med de efterfølgende.

Johh, --man kan komme laaangt, hvis man spørger pænt, og vedkommende -måske- mærker at det er af interesse - ikke nysgerrighed.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=pa-stationer