Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spændende sager i signalposter (Generelt)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 27/9 2011, 12:56 (4807 dage siden) @ MR

Kære Erik,

den slags forekom også på HHGB, hvor navnlig et formiddagstog i 70'erne kørte med en skinnebus-motorvogn og kun en motorføre. Der var god tid, og billetteringen skete ikke bare fra førerpladsen, men også inde i vognen.

I 1970'erne lå sporet ret dårligt (for at sige det mildt), så skinnebussen slingrede, og det kunne godt tage lidt tid.

Til os børn, der kørte med helt ude foran, var beskeden: "Tag klodsen ud, hvis der sker noget."

vh Michael


Hej Michael, Per, Georg og endnu et par tidligere indsendere af indlæg.

Tak for Jeres svar, der jo -desværre- med al tydelighed viser, at "rygterne" talte sandt.

Som nævnt valgte jeg dengang i DMJK -jeg var da ca. 15-16 år- at slå det hen som rygter / en slags ondsindet sladder. Det kunne da simpelthen ikke passe, og tilmed var det altid "nogen", der havde hørt fra andre. Efter jeg selv kom "til banen", og her så hvor meget sikkerhed betød i dagligdagen, blev det unægtelig endnu mere utroligt.

Nå, -i 1960 fik jeg så set (og fotograferet) klodsen i brug -ligesom det også er vist på et andet foto her i tråden (vi er efterhånden kommet langt væk fra trådens overskrift ;-) )- men i begge tilfælde drejer det sig dog om brug under stationsophold, hvor der jo ikke var nogen egentlig sikkerhedsrisiko.

Sidste afsnit i ovenstående lille beretning: "Tag klodsen ud, hvis der sker noget." var vist også meget typisk. Ofte lå klodsen på førerbordet lige ved siden føreren, --tildannet til formålet, med let afrundede kanter og jævnt gråsort udseende efter opholdet i lommen sammen med nøgler og lign. Forlod han imidlertid førerpladsen (legalt), røg klodsen i lommen - helt pr. automatik. Den skulle ikke ligge fremme, "hvis der kom nogen" ! ! ! Alligevel vidste sikkert ALLE, at den/de fandtes og blev brugt. Utroligt.

Så, --beklageligvis må jeg føle mig overbevist.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak