For eksempel: Ude til venstre er en kasse med nogle lamper og bogstaverne A, E og F, plus et felt, som er klæbet over. Hvad er det for en tingest?

Det ligner et felt der repeterer nogle lyssignalers visning. Jeg kan skimte at der over A er et Isignal med 4 lamper, og E og F viser silhouetten af togvejssignaler. Ovenover er der en grøn lampe samt fortil en rød lampe hvis anvendelse ligger mere uklart, det kunnne man givetvist læse af skiltene hvis det var.

En tilføjelse: Ved nærmere eftersyn af omtalte kasse ser det ud til at den enlige røde lampe har en kontakt siddende ovenover, og en næsten umulig tydning af skiltet kunne tyde på at der står "nulstilling" i nederste linje.
Det aftapede felt kan være et fjernet togvejssignal G, og den enlige grønne lampe kunne være en bid af et felt fra et fælles udkørsessignal H der har stået efter de tre, senere to togvejssignaler.

-----------

Jeg vil -foreløbig- afholde mig fra, at kommentere nævnte foto fra Holte, da der sikkert her på Forum, er læsere, der er bedre i stand til det (har arbejdet længere og senere med 12/46-apparater end jeg), --men også fordi der evt. er nogle lokale forhold, som griber ind i hele betjeningen, eller som jeg ikke har tilstrækkelig kendskab til.

Til gengæld vil jeg nævne en lille hændelse fra Sorø i 1957:

Apropos saksen (der ses på Holte-fotoet: http://evp.dk/index.php?page=kobenhavn-h---hillerod ).

I Sorø -hvor webmaster (frygteligt ord) var elev i 1957-58- havde vi også et sådant 12/46-anlæg med diverse påklistrede ”sager”, manuel linieblok, linieklokker m.v. (se min hj.side om Sorø station – link nedenfor)

Jeg har altid holdt meget af denne apparattype, selvom de havde deres -nødvendige- særheder. Hvad man ikke kan se på håndtagene, f. eks. de gule signalhåndtag, er, at håndgrebene skal trækkes en god centimeter ud (”klinkes ud”, som det hed/hedder), inden de kan drejes. Herefter skal der ”klinkes ind” i stillingen 45 grader, medens nogle ”ting” sker inde i apparatet. Dette tager nogle sekunder, hvorefter man kan fortsætte med at klinke ud og dreje videre til 90 grader, hvor det ønskede, f. eks. et indkørselssignal stilles på indkørsl.

EVP ved 12/46-apparatet og linieblokken i Sorø, 1957.

Når toget er ankommet og signalet faldet på ”stop” (automatisk stopfald), skal håndgrebet bringes tilbage i stilling 0 grader på samme måde. Håndgrebet drejes først tilbage i 45 grader og klinkes ind, mens ”apparatet arbejder”. Efter nogle sekunder klinkes atter ud og drejes til ”0”, hvorefter handlingen er afsluttet.

Sker det, at man glemmer noget af dette, inden man påvirker den manuelle linieblok, går det galt, og så får man brug for saksen. Så skal der brydes plomber og apparaterne påvirkes på forskellig vis –alt efter det skete.

-------------

En morgen kl 7.00, da stationsforstanderen i Sorø mødte, mødtes han af et sælsomt syn. Med hånden på et af linieblokkens håndtag (som EVP stående på højre foto) ”hang” overtrafikassistenten ”H” i håndtaget, stående på det ene ben, mens han med det andet ben ivrigt sparkede til et af de gule signalhåndtag længst væk (i Ringsted-enden af apparatet). ”Jamen ”H”, hvad er det dog, De gør” . . . , udbrød forstanderen forundret.

”H” var begyndt at ”tage et signal tilbage” (tilbagestille det gule signalhåndtag), men var kun nået til stillingen 45 grader. Her var han formentlig blevet afbrudt i handlingen / telefonen kan have ringet / en kunde har skullet købe en billet og nå toget eller noget andet. I det mindste havde han glemt signalhåndtaget, og trak håndtaget til linieblokken ned. UPS. Linieblokken var virkningsløs fordi det gule håndtag ikke stod i stilling ”0”.

Tændstikæsken, der ellers var et fast inventar oven på linieblokkassen, var der ikke. Nu var gode råd dyre. Hvis han slap linieblokhåndtaget, ville ”blokken” gå i ”udu”, hvilket var ensbetydende med indførelse af stationsafstand (af- og tilbagemelding) og Signaltjenesten skulle tilkaldes for at sætte en ny plombe på, inden normal trafik kunne genoptages. Derfor, --det gule håndtag skulle klinkes ud og tilbage i ”0” med det gode eller det onde.

Nu kom stationsforstanderen og klarede ”sagen”, så stationsafstand blev undgået. Det var ellers noget, der simpelthen ikke var tid til på Vestbanen i morgentrafikken. Her skal man huske, at det hjælper ikke, at der er blokafstand på resten af strækningen, hvis der er stationsafstand mellem Ringsted og Sorø. En kæde er aldrig stærkere end svageste led

Rent teknisk, var det intet i vejen for, at man -efter at plomben var brudt, og man havde påvirket apparaterne- kunne køre videre, ganske som normalt, MEN MAN MÅTTE IKKE. Når plomberne var brudt, ville man kunne påvirke ”blokken” til forkerte ”ting”, og derved afstedkomme ”ulykker”. Derfor var det strengt forbudt at køre med brudte plomber og linieblokken i normal brug.

Husket efter hukommelsen 54 år efter, --der kan være fejl i ”genfortællingen”, måske også i de nævnte "lokale forhold", samtidig med, at mange flere forhold -end de her nævnte- griber ind og hænger sammen med betjeningen. Et sådant apparat kan dårligt beskrives, --det skal opleves.

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=soro-station