Mere banegods? (Generelt)
Det er ofte blevet nævnt at mange virksomheder ikke ville bruge banen fordi de er for hårde ved godset. Og det undrer mig lidt, for selve kørlsen kan det jo næppe ligge i. Et godstog kan ikke bremse og sætte i gang med samme kraft som en lastbil, kurvepåvirkninger vil alt andet lige også være mindre.
Så må det jo være læsningen og losningen der er problematisk. Men hvis transporten sker i containere eller veksellad burde det heller ikke være noget problem, fordi containere elelr veksellad ved omlæsning til bane ikke burde blive udsat for større påvirkninger end ved omlæsning til skib, lastbil, etc. Forholder det sig alligevel sådan kan det tyde på dårligt udført arbejde.
For en del år tilbage opgav Brdr Gram i Vojens at bruge banen fordi op mod 30% af deres varer der blev sendt med banen var ødelagte ved ankomsten. DSB stod uforstående over for det. Jyske Tidende bragte en vittighedstegning af en kørekran med en grab der brutalt læssede køleskabe i åbne tipvogne. Underteksten var noget med at "Vi er nødt til at effektivisere"