Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny Ellebjerg skifter navn til København Syd (Generelt)

af mikedk2100, 29/1 2022, 12:06 (1028 dage siden) @ Rail

Nej ved godt at vi har forskellige ambitionsniveauer, jeg mener nu at man kan gøre det bedre.

Jeg synes ikke det har noget med ambitionsniveau at gøre - jeg reagerede på påstanden om, at "Det vil 100 procent skabe forvirring for turister. Stationen, der ligger i København S (og ligger stik syd for byen) hedder Ørestad, mens stationen (der ligger mere mod vest end mod syd) på grænsen mellem 2500 Valby og 2450 København SV hedder København S." Og min påstand er: Nej, det vil ikke skabe forvirring.

Der er desværre en del eksempler på dårlig navngivning der tydeligt viser at dem der har valgt det ikke har den historiske kontekst for øje.

Enig - for nogle år siden havde vi her på forum en diskussion om den kommende Metrostation ved Fisketorvet. Den skal som bekendt hedde "Havneholmen" efter det nye boligområde, som blev opfundet i 2003. Ikke historisk efter Fisketorvet, som både er et shoppingcenter fra år 2000, men også en handelsplads for fisk på området fra 1958 og frem. Vil det skabe forvirring hos turister? Det mente folk her på forum ikke det ville gøre dengang.

Det kunne man sagtens have gjort bedre - ligesom man måske kunne gøre det bedre med København Syd. Men ser vi bort fra postnumre, som jeg ikke tror på, at én eneste passagerer tænker over, så vil man på København Syd kunne stige lige ud i bydelen Sydhavnen. Man vil også kunne stige ud i Valby - men det navn er allerede brugt af en anden station.

Valby Syd var måske et bedre forslag? Så passer det både geografisk, postnummermæssigt og bydelsmæssigt og alle vil være tilfredse, eller?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak