Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kattegatforbindelsen kommenterer "Infrastrukturplan 2035" (Trafikpolitik)

af Rail, 3/7 2021, 20:38 (1240 dage siden) @ ThomasLarsen

Den gør mig lidt nysgerrig.
Jeg mangler klart det store overblik, så jeg kan forstå hvordan Århus - Kattegat - Fjenneslev - Næstved - Fugleflugtslinie - Hamborg kan blive attraktiv i sammenligning med Århus -Kolding - Flensborg - Hamborg?


Man kører ikke via Hamburg, men drejer mod Berlin i Lübeck jf. Deutschlandtakt.


Den linje er taget ud af seneste udgave.

Den var i øvrigt ikke særligt attraktiv fra et kommercielt synspunkt, rejsetidsgevinsten var lille da Lübeck Bad Kleinen stadig er alt for langsom og imens mister du Hamborg og alle dens forbindelser.

Det eneste der gjorde den lidt relevant i D-takt var at skiftetiden i Hamborg er ret lang. Men lur mig om der ikke kommer en opdateret version med direkte tog København - Berlin via Hamborg på et tidspunkt...

Selve kapacitetsbegrænsningerne omkring Hamborg kan også betyde at linjen alligevel kommer ind i varmen.


Men vil det ikke blive atraktivt når man er færdig med opgraderingen af Lübeck - Bad Kleinen.

Opgraderingen er kun elektrificering af strækningen og en shunt ved Bad Kleinen så man slipper for at skulle vende der. Det er mere tænkt til at godstog kan sendes udenom Hamborg området.

Hvis vi kigger nu så er rejsetiden for regionaltog Lübeck - Bad Kleinen - Schwerin 59 minutter (uden skiftetid i Bad Kleinen). I D-takt var der afsat 50 minutter for et fjerntog uden stop - det er så godt som status quo i betragtning af at fjerntoget ingen standsninger har undervejs og kan benytte den nye shunt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak