Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Kattegatforbindelsen kommenterer "Infrastrukturplan 2035" (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/7 2021, 10:13 (1238 dage siden)

[image]

"Bred aftale om Danmarks fremtidige infrastruktur

Mandag præsenterede regeringen og et samlet folketing en bred infrastrukturaftale: "Infrastrukturplan 2035".

Planen rummer investeringer for ca. 161 mia. kr. til både veje, kollektiv trafik, cyklisme mv., og har generelt skabt glæde rundt omkring i landet.

Kattegatforbindelsen er ikke med

En fast Kattegatforbindelse er et af de projekter, der ikke er med i den politiske aftale. For Kattegatkomitéen er det helt naturligt. Kattegatforbindelsen skal nemlig ikke finansieres over statskassen, men af de brugere, som passerer forbindelsen, når den er færdig – akkurat som det er tilfældet med Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og den kommende Femernforbindelse.

Forundersøgelsen af en fast Kattegatforbindelse er fortsat under udarbejdelse og ventes ikke færdig før ved udgangen af 2021. Derfor er det endnu også for tidligt at træffe beslutning om en fast Kattegatforbindelse.

Så snart resultaterne af forundersøgelsen forelægger, bør der imidlertid igangsættes en VVM-undersøgelse således, at der kan blive tilvejebragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for det videre arbejde for en fast Kattegatforbindelse.

Forundersøgelsen udarbejdes af Vejdirektoratet, Sund & Bælt og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og du kan følge med i arbejdet på www.kattegat.dk

Infrastrukturplan er vigtig for Kattegatforbindelsen

"Infrastrukturplan 2035" er imidlertid ikke uden betydning for arbejdet for en fast Kattegatforbindelse. Eksempelvis rummer aftalen beslutning om etablering af tredje etape af Kalundborgmotorvejen mellem Regstrup og Kalundborg. Færdiggørelse af Kalundborgmotorvejen er et vigtigt landanlæg for en fast Kattegatforbindelse, fordi der derved vil der være motorvej hele vejen fra Kalundborg til København, hvilket understøtter visionen om at binde Danmark – og landets største vækstcentre – tættere sammen.

Infrastrukturaftalen i sin helhed kan læses her."
​​​​​​​


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak