Kan du begrunde den 'store negative værdi' bedre?

Det er der er negativ nutidsværdi. Nutidsværdi bruges til investeringer, så man kan sammenligne muligheder. Man tager genvist i en årrækker og regner tilbage med renten. Og hvis man får en negativ nutidsværdi - så er det spild af penge.

Det var så definitionen. Og kunne du ikke tage og læse korrektur på dine indlæg, nogle af dine sætninger er nærmest uforståelige?

Dvs projektet kan ikke betale sig selvom projekt teknisk set hænger og giver gode nye muligheder. Men hvis der ikke giver nok genvist. Vendesporet i tunnel er eksempel på at teknisk ok dog med nogle forbehold. Men økonomien hænger ikke samme, da den økonomisk genvist ikke er stor nok til at det kan betale sig.

Analyse af stationskapaciteten ved København H dec 2013 (pdf)
s. 86:
'Vendetunnel
Der er tale om en særdeles bekostelig løsning, der giver en kapacitetseffekt, som langt overstiger noget tænkeligt behov. Desuden antages den fysiske implementering, at volde endog store problemer, hvorfor der ikke arbejdes videre med denne løsning.'
s. 87:
'Anlægsomkostninger
Prisen på en tunnel i den størrelsesorden er høj og skønnes til at være over 10 mia. kr. '

Det oversætter du til:
'Men økonomien hænger ikke samme, da den økonomisk genvist ikke er stor nok til at det kan betale sig.'
10 mia. kr. er da overkommeligt?

Det er mange mia. kroner.. som kan bruges bedre andre steder.

Til hvad? Forbedring af kantineforhold for personalet?

Kantineforhold er ikke et anlæg, som kræver politisk beslutning. Men der en lang liste af projekter, hvor der allerede for nogle af dem er beslutningsoplæg klar - de kan ses i Transportministeriets anlægsstatus. Økonomien udregnes for dem - hvis der ingen genvist er økonomisk - så bliver de lagt væk.

Ang. økonomien for vendetunnelen, se ovenfor.

Derudover er der en ramme for hvor meget man kan investere i hele den offentlige sektor. Nogle kommuner har kassen fuld til at kunne bygge skoler og plejehjem - men de har ramt loftet for anlægsinvesteringer. Og de ramme har gjort at selv gode projekter, som er klar til at gå igang, venter på at der er økonomisk rum til at gå igang. Det gælder også på transportområdet.

Så for større projekter anvender man i Danmark en konstruktion med et bygge- og driftselskab der tager statsgaranterede lån.

Du vil absolut gå i modsat retning end andre gør.

?? Jeg vil skaffe fjerntogsstandardforbindelser mellem hidtil uforbundne bystationer, ligesom englænderne og franskmændene.

Hvorfor - fjerntog er betydeligere mindre effektiv end S-tog.

Den Citytunnel jeg foreslår til at skaffe 'fjerntogsstandardforbindelser mellem hidtil uforbundne bystationer' aflaster Øresundsbanen og ikke nogen S-bane.

S-tog har en tårnhøj rettidighed i forhold til fjerntog. Kapaciteten er væsentlige højere. Selvom RER og Crossrail bruger teknik og materiel, som også kan bruges på fjernbaner, bruges der CBTC igennem byen. Ellers er toggangen ikke effektiv nok. RER linje A bruger nu et ældre system, som de vil udskifte.

Jeg fjerner ikke spor, jeg flytter dem. Og en tilsvarende løsning kan bruges på en firsporet bane Høje Tåstrup - Klampenborg.

Jaja, og nu har den og Kbh H kapacitetsproblemer, og dem forsøger jeg at løse.

Jeg ser dit fantasi-projekt som at blev bombet tilbage. Det giver ikke mere kapacitet, der er bliver mulighed færre tog,

'en kapacitetseffekt, som langt overstiger noget tænkeligt behov.'

dårlige rettidighed, dårligere muligheder for at genoprette trafikken efter problemer osv.

Det kan da aldrig blive resultatet af at gøre Hovedbanegården til en gennemkørselsbanegård?