Der har været vogterhuse og niveaukrydsninger mellem vej og jernbane mellem Næstved og Frederikssund. Vogterhusenes eksistens kan du bl. a. finde i Togplan 17 på www.rundremisen.dk - se her: http://www.rundremisen.dk/attachment.php?aid=7980 - (se nedenfor).

Hej sekretær,

Ja, selvfølgelig har der været vogterhuse og niveaukrydsninger på Midtbanen, men de vogterhuse, som du illustrerer med din telefonfortegnelse fra Togplan 17, er lidt dårlige eksempler, idet de ikke ligger ved skæringer med offentlig veje. Det var der ingen vogterhuse, der gjorde, på den etape af Midtbanen, og ved de private niveauskæringer var der ingen ledbevogtning.

Vogterhus 3 (Vrangstrup) var en tjenestebolig, der lå lige ved viadukten i stationens sydende, og det samme gælder Vogterhus 4 i sydenden af Glumsø station.

Vogterhus 7 (det med hytten), angivet til 2 km syd for Herlufmagle, lå ved det tidligere Søgaard T (1928-1936) ved gården af samme navn. Gården lå oprindelig lige ved bivejen fra Næstved-Ringsted landevej til Bakkegård, men bivejen blev ved baneanlægget forlagt til en lidt sydligere beliggende underføring. Altså heller ikke nogen niveaukrydsning ved Vogterhus 7.

På Rislev B var der en niveauskæring med en bivej lige for enden af perronen. Ledbevogtningen blev her varetaget af billetsalgsstedets personale. Altså ikke noget vogterhus, og vejen ser ud til at have været en privat forbindelsesvej hen til nogle gårde.

Ca. 2 km syd for Rislev, lå der i udkanten af Næstved-forstaden Ny Holsted endnu et vogterhus (ved Banevænget), men det lå heller ikke ved en niveaukrydsning med offentlig vej.

Mellem Ringsted og Hvalsø var der bompasning ved billetsalgsstederne Ortved og Oldgaard, så her har det formentlig været offentlige veje med en vis trafik, som skar banen. Ved f.eks. Knudslund krydsede banen en forbindelsesvej hen til gården af samme navn, men den har formentlig været privat - inferiør var den i hvert fald. Ved trinbrættet lå der af hensyn til opsynet med banestrækningen et vogterhus, men der har - vejtrafikkens omfang og antallet af tog taget i betragtning - ikke været nogen som helst ædruelig grund til at have egentlig ledbevogtning på stedet.

Betegnelsen "vogterhus" har ikke som sådan noget med ledbevogtning at gøre, men kunne have det. Betegnelsen stammer fra jernbanens barndom, da bevogtningen af banestrækningerne var inddelt i banevogterposter, som varetog de daglige sporeftersyn, ligesom banevogterne også deltog i sporvedligeholdelsesarbejdet. Det var banevogterne, der havde opsynet med banelinjen, hvilket var deres primære opgave. Var der ledbevogtning på stedet - og det var der i de første mange år de fleste steder - så var det ofte, men ikke altid, banevogterens hustru, der sammen med manden, som var banearbejder, varetog betjeningen af led eller vindebomme. Det afhang helt af de lokale forhold (og her taler vi om statsbaner).

Der var også mange vogterhuse, som ikke lå ved niveauskæringer og som der ikke nødvendigvis var knyttet banevogteropgaver til. Se f.eks. dette dobbelthus over for Lejre St:

I sådanne vogterhuse boede stationernes lavere rangerende personale, men husene var forsynet med individuelle numre i samme række som vogterhusene ude på strækningen. Personalet, der boede i sådanne vogterhuse, kunne f.eks. være stationsarbejdere, portører etc., folk der ikke havde ledbevogtningsopgaver.

Det er derfor helt korrekt, at der var vogterhuse på Midtbanen, men dette er ikke ensbetydende med, at der også var ledbevogtning, og heller ikke med, at vogterhusene lå ved en offentlig vej. Efter min bedste overbevisning skar alle offentlige veje uden for stationerne Midtbanen ude af niveau, primært fordi DSB af al magt ville undgå både omkostningerne til ledbevogtningen og erstatninger til bilister, der bragede ind i togene (eller omvendt). Et minimum af opsyn med banen måtte der dog holdes, og på billetsalsstederne havde man jo alligevel personale rendende, som kunne betjene nogle bomme, så dér var det en anden sag. Altså ingen offentlige niveauskæringer på fri bane på Midtbanen. Men hvis nogen kan dokumentere andet, tager jeg det gerne til efterretning.

Med venlig hilsen

Mrten