DSB "skandaler" kendt af ikke-entusiaster (Generelt)
Et par andre DSB relaterede skandaler var DSB's fallerede teleselskab, og så var der vist også noget med Combus..
Rejsekortet er ikke en decideret DSB ting, men DSB må da siges at være ganske meget involveret.
IC4 har helt klart skadet DSB's omdømme, men også her er der lidt flere nuancer, som især ikke-indviede glemmer. DSB fik en klækkelig rabat på ca. 2,25 mia. kr. i forhold til den oprindelige kontraktsum på ca. 5 mia. kr. Så er der brugt mange penge på at opgradere togsættene, men langt fra 2,25 mia. kr. Stykprisen for de tog er altså langt under, hvad det ellers havde været for raske tog.
Samtidig har IC4-flåden her pr. ultimo 2016 tilbagelagt ca. 22 mio. kilometer med passagerer. Så helt samler støv/ruster gør de altså ikke.
Skulle IC4 have været en fuldskala-skandale, ville de have kørt meget færre km i drift og uden leverandørrabat overhovedet.
Det samme med rejsekortet. Aktuelt er der 1,7 mio. aktive kort, og ca. 98,5 % husker at checke ud. I Nordjylland, hvor de har haft rejsekortet i længst tid, husker ca. 99,5 % at checke ud.
Desuden har det vist sig, at de brugere af rejsekortet, som er bedst til at huske at checke korrekt ud, ud fra en gennemsnitsbetragtning er en kvinde på ca. 60 år. Hvem havde troet det?...