Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Niveauoverkørsler Sjællandske Midtbane (Generelt)

af Erik H, Frederikssund, 16/10 2016, 13:26 (2972 dage siden) @ Generaldirektørens sekretariat

Nej det gør jeg ikke. Men når jeg skriver overkørsler, mener jeg overkørsler med offentlige veje, og dem var der rigtig mange af. Så galt bliver nogle af disse stadig anvendt endnu. Jeg kender ikke så meget til strækningen fra Ringsted og til overføringen over Roskilde Fjord, men fra Frederikssund og til Hillerød eksisterer der stadig tre vejbroer der anvendes til deres oprindelige formål, nemlig at føre vejene over "banen".
Disse tre steder er i Frederikssund, hvor Gammel Marbækvej løber over Midtbanegraven, mellem Frederikssund station og Vestervej, og mellem Sundbylille og Slangerup, der hvor Sundbylillevej løber over "banen". Indtil engang i 70´erne lå der også en vejbro, der førte Gammel Slangerupvej over "banen". Mellem Slangerup og Uvelse ligger der stadig en vejbro der fører den private vej Pilevangen over "banen", og indtil efteråret 2012 lå der også en vejbro der førte Lindholdvej over "banen", så der er altså stadig broer, der tjener deres oprindelige formål, her 80 år efter Midtbanens nedlæggelse. I øvrigt ligger en vejbro bogstavelig talt begravet mellem Uvelse og Nørre Herlev (Brødeskov Station) i det banegraven her er fyldt op.

Se linket fra Erik V. Pedersens hjemmeside herunder.

http://evp.dk/index.php?page=midtsjallandsbanen----stationer-hillerod---frederikssund



Mvh.

Erik H

--
Erik H
[image] [image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak