Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

S fantaserer: Nordhavns-Metro et markant løft (glem Brønshøj (Trafikpolitik)

af PD Hansen, 20/6 2012, 16:06 (4548 dage siden)

"Den ny metro til Nordhavn vil give et markant løft til den kollektive trafik og sikre en attraktiv kollektiv trafikbetjening af Østerbro og den nye bydel i Københavns Nordhavn. Ved at etablere metroen i sammenhæng med Cityringen høster vi en masse gevinster. Vi sparer penge, sikrer en optimal planlægning i forhold til det øvrige metrobyggeri og mindsker generne af byggeriet. Samtidig skaber vi øget beskæftigelse, siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S)."

Diverse undersøgelser viste ellers at en Nordhavns-Metro ikke var tilstrækkelig samfundsmæssigt rentabel.

"Den samfundsøkonomiske analyse viser, at projektet kan opnå en intern rente på 2,9%. Det betyder, at projektet vil give et nettotab for samfundet ved Finansministeriets fastsatte kalkulationsrente på 5%."

Kilde: http://www.byoghavn.dk/files/Udredning_om_en_afgrening_til_Nordhavnen.pdf

Alligevel har regeringen i dag besluttet at bruge penge på Nordhavns-Metroen:
http://www.b.dk/nationalt/ny-metrolinje-og-bedre-cykelstier-paa-vej

Til gengæld har man tidligere droppet et afgreningskammer, der ellers kunne være brugt til en fremtidig Metro til Nordvest-Brønshøj-Gladsaxe osv.
http://www.nextmetro.dk/

Her kunne man ellers have brugt præcis de samme argumenter.

Jeg bor ikke i nogen af de nævnte områder - og jeg vil gerne bruge flere penge på kollektiv trafik (især hurtig/effektiv/behagelig bane-transport. Men jeg undrer mig bare over at borgerne i Nordvest/Brønshøj/Gladssaxe må sejle deres egen sø.

Konklusionen er vel at der bor mere magtfulde mennesker på Østerbro (inkl. skattetænker-Helle), og at tidligere og nuværende S-borgmestre (By & Havns Kramer og Julefrokost-Frank) stadig har særdeles gode forbindelser til Christiansborg.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Veterantog kalenderContecRailDSB MY1140

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak