Da IC-togene var røde og man sejlede over Storebælt (Generelt)
Man kan vel sige om ændringerne på DRM II og PH, at det var godt de også forlængede dem, derved bevarede de to færger et ret harmonisk udseende. Prinsessefærgerne fik jo hængedæk monteret sidst i 70'erne og blev derved lidt for høje til længden synes jeg. Denne ændring gik nu ikke meget ud over den flotte profil.
Århus havnestation i 1991 næsten forsvundet under de store landgangsbroer for Klim, Paars, Ask og Urd. I dag er det hele fjernet.
Prs Elisabeth fotograferet fra Niels Klim øst for Samsø 1991. PE var på et kort udlån fra Helsingør til sin gamle rute i forbindelse med overgang fra Klim-Paars til Ask-Urd. Prinsessefærgerne bevarede den flotte profil til det sidste trods mange ændringer i tidens løb.
Lige en rettelse til tidligere billedtekst: DRM II foretog ikke en svejning ud for Korsør, men en Svajning.