Da IC-togene var røde og man sejlede over Storebælt (Generelt)
Sjovt at høre lidt fra folkene der var tjenstgørende dengang. Man fornemmer ligesom at "Sprogø" var lidt anderledes, heroppe i Århus var det mest "Knudshoved" der kom og afløste, men flere andre er også set. Der tales også om Freia, så lige et par billeder mere kan vist godt gå an, det er jo trods alt jernbanefærger.
"Sprogø" forlader Knudshoved maj 1988.
"Sprogø" i Halsskov.
Her et halvgodt billede af Freia taget under "overhaling" i Kalundborg Fjord i 1969 fra Prs. Elisabeth.
Bemærk udkigsmanden på bakken, jeg mener det var omkring 1970-71 han blev inddraget. Styrmanden er også gået udenfor for at nyde det gode vejr.
Her "vores" udkigsmand der som det ses på billedet er ved at få bak på piben. Det var jo sådan, at var der fare ret forude og telefonen ikke virkede var det med at komme op ad hullet og få slået tre slag på klokken.
Mvh
Georg