Perronforlængelse. Meget lange perroner spor 1-4 på Kbh. H (Trafikpolitik)
Det burde blive lettere at indhente den tabte tid og genoprette driften efter forsinkelser. I dag er der jo problemer med at klemme tog igennem røret - med denne ombygning er der pludselig et betydeligt kapacitetsoverskud i røret. Øresundsperronerne skal vende et sted mellem 4-8 tog i timen, og Ny Bane-perronerne skal vende op til 9 tog i timen med 2030-planen. Det betyder at man altså har næsten 30 minutter ved perron at gøre godt med til at vende hvert tog. Der er rigeligt med overskudstid, selv hvis fjerntog skal ud og klargøres før de kan køre afsted igen - de bruger jo kun af de 30 minutter når de kører ind og ud samt holder ved perronen. Et fjerntog kan jo holde ude i opstillingssporene og har derfor ideelt set ubegrænset mulighed for at indhente forsinkelser, mens et regionaltog kan vendes på (ideelt set) 7 minutter og derfor kan indhente en forsinkelse på op til 25 minutter på København H, afhængigt af køreplanlægningen.