Perronforlængelse. Meget lange perroner spor 1-4 på Kbh. H (Trafikpolitik)
Njo, det er nu stadig muligt at videreføre Ringstedbanen til Kystbanen med den oprindeligt planlagte ombygning, man lægger bare op til at det ikke skal gøres i normal drift. Med denne lang-perron løsning bliver det tilmed også muligt at forlænge Øresundsbanen op ad Kystbanen hvis der opstår akutte eller planlagte sporspærringer, så der er faktisk ganske fin fleksibilitet. Ikke helt så meget som førhen, nej - men til gengæld bliver systemet langt mere stabilt.
Der er flere grunde til at togene kører så godt i Japan, men en vigtig blandt dem er at de benytter driftsseparation så ofte som muligt. Om du så kigger på Tokyo Hovedbanegård, Shinjuku, Shibuya, Hankyu Umeda, og så videre - alle de travle stationer er driftssepareret så tog fra forskellige linjer ikke kommer i vejen for hinanden.