Der er ikke noget galt med den politiske proces. Ting tager tid og jeg er godt tilfreds med at der tilvejebringes et ordentligt beslutningsgrundlag inden der træffes beslutninger om brug af fælleskassen.

Og ved forhandling gives og tages der. Sådan er det. Det er en del af det man kalder demokrati.

Vi er delvis enige. Demokratiet er, at der gives og tages, men der kan også gå for meget "sognerådsfims" i det med at give og tage - her tænker jeg på omfartsvejen i Mariager. Jeg har heller ikke noget problem med, at der er et ordentlig beslutningsgrundlag. Men det skal heller ikke tage så lang tid, at beslutningsgrundlaget bliver overflødigt. Med det mener jeg, at vi fx har brugt årtier på at ævle om elektrificering. Nu, hvor beslutningen så er taget, så er batteritog ved at være klar - altså kan vi begynde forfra med et nyt beslutningsgrundlag, undersøgelser etc. For tænk hvis nu det var billigere og bedre.

Ja måske - men hvad koster det ikke mens vi venter. Man er rigtig gode til at udregne, hvad det koster med trængsel på vejene. Det er ikke småting. Hvad koster det på skinnerne, at der er trængsel? Hvad har det ikke kostet, at man i slut 90erne fik den idé, at dieseltog var meget bedre end el-tog? Så kan man hævde, at beslutningsgrundlaget ikke har været i orden. Men shit det har kostet knaster med IC4-skandalen og alle dens følgevirkninger, som forfølger os i mange år endnu.

Hvad koster det ikke, at man skal "tilvejebringe et ordentlig beslutningsgrundlag" for at udskifte skinnerne på Østbanen? Noget man burde have vidst i over 10 år. Dels en (i mine øjne) latterlig undersøgelse om BRT nu kunne være godt, dels den ekstra tid, som kunderne i over et år nu har brugt hver eneste dag pga hastighedsnedsættelsen. Den goodwill som Østbanen mister og de passagerer som også skrider fra toget/den kollektive trafik.

Og det er der jeg mener, at den politiske proces godt kunne trænge til en fornyelse, en ændring af "sådan plejer vi at gøre". For Slotsholmen og dens politikere kan jo godt være hurtige, når det gælder - det har vi set med Corona-krisen.

Egentlig var jeg bare enig med Frank længere oppe