Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Begrænsninger og forudsætninger for mere gods på banen? (Trafikpolitik)

af Jens Hansen, 1/10 2020, 10:20 (1512 dage siden) @ Peter Kjær Hansen

Jeg tror at den største hindring for udvikling af jernbanen, det også være sig på godsområdet, er sektoren selv. Der findes ingen sektor som i den grad kigger i bakspejlet, mens der køres fremad.

Jeg vil anbefale at der laves en politisk aftale om en jernbane(gods)strategi, med et bredt flertal. Her skal sættes rammer og mål for udviklingen af jernbanen. Og så skal sektoren levere på dette.

Eksempler på planer, fra f.eks. Tyskland og Sverige;
https://www.bmvi.de/SharedDocs/EN/publications/rail-freight-masterplan.html

https://utveckling.skane.se/publikationer/strategier-och-planer/strategi-for-den-hallba...

Blandt andet KTH i Sverige har lavet en række analyser om gods;

http://capacity4rail.eu/IMG/pdf/c4r-d2.1.2_requirements_toward_the_freight_system_of_20...

https://www.kth.se/polopoly_fs/1.87117.1550155236!/Menu/general/column-content/attachme...

Jernbanen er præget af mange myter og ”jeg kan huske” – f.eks. at;

”Danmark er for lille til gods på jernbane”. Carlsberg er et eksempel på at det kan lade sig gøre. Ved Gøteborg er etableret faste tog som kører til Falköbing, for blandt andet JULA (https://www.jula.com/) – her er ”kun” 120 km.

”Fødevarer kan ikke transporteres med jernbane”, nogen gør det: https://www.coolraileurope.com/en/ Og COOP er i dialog om dette.

”Internethandlen giver lastbilerne mere fragt” – andre steder satses på ”højhastighedstog” for pakker; https://railway-news.com/mercitalia-fast-high-speed-rail-service-freight/

Jeg tror Peter, at du skal være åben for input, lytte også gerne til sektoren, men tro ikke på alt. Egentligt burde der laves en stor analyse af hvorledes gods, af alle slags, transporteres i Danmark, men sådanne analyser plejer i Danmark alene at blive sat i reolen og ikke brugt til noget.

JH

låst
2374 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak