Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dänemark - den syttende delstat (Generelt)

af mikedk2100, 2/2 2020, 19:16 (1758 dage siden) @ larsht

Deres jernbaner kører bedre end i DK og nu kommer de selv til at bestemme deres finanspolitik - men vil de sælge noget til EU må de som Norge følge de regler vi andre bestemmer.
Så om det er bedre - tvivler.

Bedre og bedre........de kører med væsentligt dårligere regularitet samlet set (bortset fra få enkelte jernbanevirksomheder på strækninger der ikke deles med andre operatører.)
Et jernbaneselskab har mistet sin kontrakt og er dermed re-nationaliseret pga dårlig økonomi og et andet følger om ca 4 uger.
Et større antal udbud er udskudt og/eller aflyst pga usikherhed om driftsforhold og økonomiske modeller lagt til grund for udbudsbetingelser.

Hertil kommer farcen omkring køreplanlægning de sidste 2 års tid som har udskudt utallige driftsforbedringer både på den korte og den lange bane (og nogle på helt ubestemt tid).

Og så er jeg ikke engang begyndt at snakke om elektrificeringsprojektet i England som er endt med at blive gevaldigt amputeret som følge af hvad der ligner helt ubehageligt ringe projektstyring.

Er det skandaler og farcer vi skal tale om, så skal dansk jernbane da holde meget lav profil.

- Det er ikke meget mere end 10 år siden der blev sat milliarder af til genopretning af jernbanen. Nu står Banedanmark igen med hatten i hånden.
- Vi kører rundt med "veterantog" i store dele af landet, fordi det nyeste skud på stammen, IC4, blev en skandale som hverken politikere eller DSB formåede at stoppe i tide.
- Signalprojektet er allerede en skandale, der er 9 år forsinket og blevet meget, meget dyrere.
- Elektrificeringsprojektet i Danmark er heller ikke noget at prale med. Stoppet for 20 år siden fordi man mente dieseltog var fremtiden, sat i gang igen for snart 10 år siden, men kan ikke gennemføres særlig hurtigt. Dels fordi DSB alligevel ikke har el-tog nok til at fylde ud på de allerede elektrificerede strækninger, dels fordi skandalen om udskiftning af signaler er afsindigt forsinket.
- Etablering af en "højhastighedsbane", som ikke kan bruges til formålet de første 4-5 år efter åbningen.
- Elektrificering af strækningen fra Køge til Næstved, der påstås at være færdig, men alligevel ikke kan bruges de første par år.
- Rejsekortet mener selv de er en succes nu, men det var også forsinket i årevis, fordi vi typisk dansk skulle opfinde vores helt eget.

Og så er der alle de andre "småting" med broer, der er over et år om et blive repareret osv.

Jeg ved godt, at DSB ynder at fortælle, at deres regularitet samlet set er rigtig god. Det DSB bare ikke forstår er, at det kun er den kundeorienterede regularitet, der er interessant. Altså inklusiv Banedanmarks ansvar, eksternes ansvar, planlagt sporarbejder osv.

Og endelig er de færreste passagerer interesseret i, hvordan regulariteten er samlet set. Passagererne er interesseret i, hvordan regulariteten er for netop det tog mellem a og b, som de tager hver eneste morgen og eftermiddag.

Om det er endnu dårligere i Storbritannien ved jeg ikke - men det er fandeme vildt, at de trækker flere og flere passagerer til, hvis det er værre end i Danmark.

Mvh
Michael


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak