E-maskinerne kunne anses som en art universal-maskine, som kunne bruges til både gods- og persontog.
Den argumentation blev faktisk brugt omkring 1939-1940 da DSB dels have et trækkraftudvalg, dels lidt interne overvejelser om hvad der skulle bruges af trækkraft.
Særligt i 1.distrikt var tanken om "universal-maskine" for E'erne udbredt.
De ældre årgang af kilometerbøgerne taler deres meget tydelige sprog:
I forhold til R-maskierne kørte E'erne flere km. pr. lokomotiv/år, dels var den gennemsnitlige togvægt større. Ergo, så tog E'erne en %-vis større del af transportarbejdet i brutto-ton-km end deres %-vise antal.
N-maskinerne havde mere trækkraft end H'erne og samtidigt et lavere akseltryk.
Så hvorfor beholde H'erne?
Der var ikke rigtigt noget arbejde til dem og resten kunne N-maskinerne tage sig af.

Et andet spørgsmål.
Jeg mener at vide at de danskbyggede litra E var noget “skrammel” af dårlig kvalitet. Hvordan var H maskinerne.

Der var "en del" bøvl med E'erne ved leveringen under krigen, men! Maskinerne kom ofte til revision, så mon ikke fejlene er blevet rettet stille og roligt?
Iøvrigt ses de pågældene fejl ikke at slå igennem på km-produktionen i 2. distikt - de nye E ligger ikke markant lavere end de "gamle" E eller litra R for den sags skyld....
De nye H-maskiner kan jeg ikke huske i hovedet, så det må afvente at arbejdsgiveren ikke lægger beslag på min tid.