Men materialet dokumenterer jo klart, at efter levering af Mx´erne, var der ikke meget brug for de sidste H-maskiner. Til den kørsel der var med damp, har man foretrukket E og N- maskinerne.

Få evt. fat i DJKs medlemsblad no. 6, 2015. Der er en artikel, som tydeligvis bygger på km-bøgerne og der er nogle grafer, som viser hvorledes km-produktionen ændrede sig fra ca. 1950 -> 1970.
Men ja, det "nemmeste" var at finde E- og N-maskiener. R- og H-maskiner var sjældne fugle.

Godstogene var også meget store i sluttresserne, og de mange nyere E-maskiner, som blev holdt køreklare, naturligvis også mere alsidige til andre togarter.

Hvorledes defineres "stor"?
Er det langt tog (som i antal meter) eller er det antal tons?
Mig bekendt var det sjældent med godstog over 1000 tons dengang.
I dag kan den togvægt nås ret nemt med ca. 13 vogne á 80 tons stykket (i.e. 13 styks 4 akslede godsvogne og vi har vægten).
Den "værste" grænse i dag er vel stigningerne ved Storebælt, som sætter en grænse ved ca. 1800 tons for mange el-loko, men højere for EG.