Oksbøl - Oksbybanen
Kære alle
Nu har jeg set billeder og læst (og fundet billeder til at bruge her). Og jeg bliver klogere hele tiden.
For mig ser det ud som om, at det nedre monteringsarbejde af den ene tårn var så godt som færdigt. Den nederste platform (bunden af tårnet) monteret og ville i virkeligheden ”svæve” lidt over bunkerens betongulv. Den var for at handle granaterne fra magasinerne i siderne af bunkeren og op gennem en elevator (en til hver kanon) og som resten af ”etagerne” drejelige 360 grader rundt. Næste etage for handling af drivladningerne (krudt, store cylindriske sække fyldt med i hundredvis små hule krudtstænger i et par cm. længde) og igen op med elevator til bag kanonens bagstykke. Sidste etage var for kanonens manøvrering side- og højdeværts.
Så for mig mangler ”kun” ”øverste etage/gulv” for kanonernes affutager/vugger, rammemekanismerne samt kanonernes rekylmekanismer, selve kanonerne og endelig pansertårnene dækkende det hele rundt om. Men meget af de sidstnævnte lå jo stadig i Guldager.
Portalkranen er bygget i området og kører på jernbaneskinner, der er placeret på store I-profiler. Disse ligger på enten træunderlag eller direkte på støbte ”tænder”. Sidstnævnte kan stadig ses på toppen af bunkeren.
Delene er altså blevet transporteret ud til stillingsområdet, hvordan ved jeg ikke. Men de MÅ være samlede her, da det meste jo er noget videre profiloverskridende. Det hele er så stykvis blevet samlede på monteringsplatformene (ramperne med beton kørefladen). Herefter er de ved hjælp af portalkranen løftet, kørt fra monteringsplatformen og ud og over bunkerfundamentet og sænket ned i hullet.
Man skal tænke på, at kanontårnet øverst med kanonerne hviler på tandkransen øverst på betonbunkeren rundt om hullet, mens resten af etagerne ”hænger” nedenunder uden at berøre bunkerens bund. Det hele kan således dreje rundt sammen med tårnet øverst. Man kan tænke sig en lodretstående cylinder med kanontårn øverst.
At tårnene er løst monteret og ”bare” sidder i hullet var ligesom de sad på skibene. Tårn funktionsdygtigt vejede omkring 1000 til 1100 tons.
At tårnene sad løst i vidner bl.a. sænkningerne af de store slagskibe mv. om. Når skibet gik ned vendte det rundt på grund af det meget høje tyngdepunkt og tårnene gled ud af skroget og sank. Som med bl.a. Bismarck, rettede skibet sig så op igen under overfalden og fortsatte mod bundet ”retvendt” med uden hovedtårnene.
Billederne nedenfor er redigerede efter aftale og stammer bl.a. aviser og artikler.
Foto fra kranen og ned i bunkeren. Tydeligt ses 3 etage med side- og højderetningsmekanismerne. Bemærk portalkranens skinner i siderne.
Portalkranen på skinnerne, muligvis på monteringsplatformeme. Bunker ligger tv. under støbning. Underste del med elevatorer ses under kranen.
Toppen af bunkeren med tårnkransen. Til venstre den ene skinnestreng for kranen.
Oversigtskort over VOGELNEST
For at få en bredere historie og forståelse om emnet skal jeg anbefale nedenstående. Den er skrevet af min allerførste chef i Forsvaret, der var chef på den daværende ”Panserskolen” i Oksbøl, nu afdøde Oberstløjtnant Leif Guldmann Ipsen:
Tirpitz stillinger før og nu:
https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/view/76202/110176
Med venlig hilsen
Steffen Dresler