Bane-mysteriet næsten opklaret

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 9/5 2018, 22:43 (2432 dage siden) @ Steffen Dresler

Nå, spild af tid at hjælpe dem, men heldigvis positivt det VI fik/har fået rundet af med bl.a. luftfoto, oversigtstegninger og anden viden i.f.m. tråden.

Jeg håber da bestemt, at tråden fortsætter. Jeg synes, den er meget spændende og kommer vidt omkring, ligesom tråden om skinnebussen i Middelfart, som opstod som biprodukt, da jeg ledte efter fotos af fynske maskindepoter.

Efter min mening er der ikke blevet spildt tid.

Vi er derimod nogle stykker, der kan føle os udnyttet af en person, som vi forsøgte at hjælpe, men som bare har skullet score billige ekspert-point på jobbet.

Heldigvis er det så ham, der blev taget med bukserne nede og er til grin - ikke os.

Vedrørende tankbilen holder jeg stadig på Odense-teorien, men det er da virkelig interessante tanker, der er kommet frem om Randers.

Og skulle det vise sig at være Randers, kan vi vel formode, at jernbaneekspert Plovgaard ikke stjæler vor research i den anledning og udgiver den for sin egen - for så er det jo ikke længere lokalt stof fra Fyn...

Med venlig hilsen - og også herfra ønsket om en god Kristi Himmelfartsdag

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak