(Kilde: Fyens.dk)

Det er indtil nu - med udgangspunkt i køretøjerne - fastslået, at vi må være 1932-33. Men der er ikke rigtig nogen maskindepoter på Fyn, som vi kan få til at passe med den indbyrdes placering af kulgård, DSB-kulkran og og vandkran, der ses på billede 2.

En sædvanligvis velbevandret jernbanehistorisk kilde har nu peget på "Randers", og i mangel af samtidige fotos af Randers maskindepot har jeg lånt følgende sporplan fra Thomas Bobergs website:

Randers 1923. Udsnit af sporplan - her vestenden af Randers station. Opr. arkiv: Georg Schmidt.

På planen, jeg desværre ikke har i højere opløsning, ses kulgård, kul- og vandkran placeret indbyrdes som på billede 2. Og jeg forestiller mig, at tankbilen er kørt fast i gruset ca. ved den skraverede, rektangulære bygning mellem de 2 spor, hvor FE-vognen står på det ene (markeret "sandspor").

Måske den skraverede bygning er nedrevet, og måske er anlægsarbejderne, der i 1936 førte dobbeltsporet gennem Randers Station, allerede igangsat på uheldstidspunktet. Vand- samt kulgårdskran findes i øvrigt endnu.

I 1933 kørte der MR-motorvogne med motorbivogne på Randers-Ryomgård.

Og Zonen kan meget vel have assisteret ved uheldet, idet redningskorpset juni 1932 indgik en "a meta aftale" med en lokal vognmand om etablering af en redningsstation i Randers. Desværre findes umiddelbart ingen indsatsstatistik ældre end 1938.

Selv om Randers-teorien evt. holder vand, har vi ingen forklaring på, hvad en tankbil med M-politinummer (Odense Amt) lavede helt i Randers.

Men mon ikke teorien giver fornyet liv til indeværende tråd?

M.v.h.
Niels