Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Fly-over øst eller vest for Ringsted (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/3 2014, 00:10 (3916 dage siden) @ Lasse

Banedanmark skriver i høringsnotatet, der g.d. er forelagt Folketingets Transportudvalg:

"Den foreslåede løsning med en ombygning vest for Ringsted Station (med
en såkaldt ”fly over”) vil i kombination med en hastighedsopgradering igennem stationen såvel kunne fjerne de væsentligste konflikter som reducere køretiden.

Den foreslåede østlige ”fly-over” skønnes også at kunne fjerne konflikterne, men en hastighedsopgradering gennem Ringsted vil stadig være nødvendig, hvis anlægget skal leve op til timemodellen. En østlig fly-over medfører, at det ikke er muligt at køre 250 km/t helt frem til Ringsted Station fra østlig retning. Der vil i denne situation derfor blive behov for yderligere hastighedsopgraderingstiltag vest for Ringsted.

Merprisen for en østlig fly-over er desuden mindst i størrelsesordenen 400-500 mio. kr. i forhold til en vestlig fly-over.

Banedanmark vurderer desuden, at en flytning af fly-overen vil medføre en forskydning af den foreliggende tidsplan for færdiggørelsen af København-Ringsted projektet med op til 2 år.

Sammenfattende kan det konkluderes, at der er tale om en væsentlig dyrere løsning end den foreslåede og med et mindre gunstigt resultat."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Veterantog kalender
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak