Gedser havn og station (Generelt)
"Jamen hvor dårlig en stand er strækningen egentlig i??"
Jeg forstår heller ikke, hvad der menes med "banens tilstand". Jeg savner en god forklaring hos Banedanmark. Det hænger nemlig ikke sammen med fakta:
Banedanmark renoverede tre overkørsler i Gedser og i Væggerløse og beskar og ryddede rabatter i maj 2006.
Contec Rail udlagde nye skærver på Gedserbanen natten til d. 15. februar 2008.
Banedanmark rensede banegrøften flere stader bl.a. ved Radbjerg d. 24-08-2009.
Dette billeddokumentation modbeviser Banedanmarks forklaring. Så dårligt er banelegemet da heller ikke på Gedserbanen. Det er da bestemt set værre andre steder.
Hvad er det, der gør, at man nu ikke engang må køre med veterantog ved højtider et par enkelte dage om året? Jeg mener, så har banen jo også været dårlig da DSB dagligt kørte plantog til Gedser frem til decenmer 2009. Hvordan kan banen nu bliver så dårlig fra december 2009 til nu, så man slet ikke må køre veterantog?
Hvordan kan man iøvrigt få tilladelse/finde på at anlægge 600 meter jernbanespor i Gedser, når Banedanmark samtidig afviser kørsel pga. "banens tilstand"?
Man undres!