Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Planlægningen af ny bane Silkeborg-Aarhus igangsættes (Generelt)

af Niels Bak, 5/2 2022, 22:56 (1022 dage siden) @ frederikhk

Jeg hæfter mig ved at det ikke indgår i kommisoriet at beregne, hvad det kommer til at koste ekstra at indlede med at anlægge banen enkeltsporet, og senere ad to omgange beslutte at banen skal være dobbeltsporet og derefter elektrificeres.


Fra kommissoriet:
“Som en del af den indledende fase skal det afdækkes om de respektive linjeføringers tracéer er egnet til en senere henholdsvis opgrade- ring til 200 km/t, dobbeltspor, elektrificering med køreledninger og godstogstrafik. I tilfælde af ekstraomkostninger til at forberede den enkeltsporede jernbane til f.eks. dobbeltspor, skal der i den indledende fase estimeres et groft anlægsoverslag.”

Forundersøgelse havde et groft overslag på hvad elektrificeringen ville koste. Det ville blive ret dyrt da Silkeborg-Herning så også ville skulle elektrificeres. Nu hvor det er besluttet at indføre batteritog på Arriva-strækningerne, giver det også mere mening her synes jeg.

Det gør det - indtil man evt. får en Kattegatforbindelse. Så give det pludselig rigtig meget mening med gennemgående tog Kbh-Herning - hvis altså det kan køres med et tog som kan udnytte højhastighedsforbindelsen over Kattegat, og det kan batteritog for nuværende ikke.

Og please - det her er ikke et oplæg til at kuppe tråden til at diskutere for eller mod en Kattegatforbindelse, blot en konstatering af at hvis den kommer giver den nye muligheder og forudsætninger i det jyske.

Da denne ikke er besluttet endnu og langt fra sikker, så er det måske også fornuftigt nok blot at undersøge mulighederne for at anlægge banen så den relativt let kan opgraderes senere.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak