Utilsigtet togmøde - Så skete det igen (Generelt)
Så kort opsummeret: Jeg tror ikke, at de her "kør og stop foran modkørende tog" er planlagte eller tilladte. Til gengæld tror jeg, at foranstaltningerne, der skal forhindre dette, skal implementeres i en senere softwareopdatering, og at der kan rejses tvivl om effekten af de tiltag, der skal reducere risikoen indtil da.
/Lasse
Svjh. blev Snoghøj (Sno) indrettet på den måde. Der kan på Sno køres til et U-/VU-signal mod Middelfart på "Stop" samtidig med at et tog fra Md kører mod det modsat rettede I-signal, samme spor, på stop. 12'eren mellem de to modsat rettede signaler er forløb / Durchrutchsweg / Overlap for begge bevægelser.
Den sikkerhedsmæssige begrundelse for at have fælles sikkerhedsafstand var at det er ret usandsynligt at begge bevægelser på samme tid vil få brug for sikkerhedsstanden.
Den trafikale begrundelse var at der ikke var nogen grund til at hindre et tog fra Kolding i at møde et tog fra Middelfart, koble og køre samlet til for eks. Fa hvis dette skulle vise sig hensigtsmæssigt i en eller anden situation.
Før Sno var det skik og brug at blokken skulle hindre dette.
I ERTMS-sprog hedder det så bare "End of Movement Authority" isf. I-, U- eller VU-signal på stop.
Ps. Jeg ved ikke hvordan Sno i vore dage er indrettet.
Pps. "12'eren" er slang for den korte dækningssporisolation mellem signalerne.
--
... og i øvrigt mener jeg at al skifte mellem transportmidler bør være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulunderstøttede (med barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.