Hvis toget er designet ordentligt burde det ikke være svært at designe vognkasserne 40 cm bredere, da alt er tegnet på computer i CAD og alle tegninger laver digitalt. Stålet til vognkasserne skæres sikkert også computerstyret..

Da Ingeniøren var inviteret på besøg hos Stadler 2018 var Stadlers kommentar følgende:
»Den største tilpasning til de danske forhold ligger formentlig i dimensioneringen af toget. De danske krav til højden og bredden kan betyde, at vi må tilpasse størrelsen på vores eksisterende tog. Det handler om højden på køreledninger og tunneler i Danmark, og det er en af de vanskeligere ting at ændre på, for så skal man genberegne hele skroget,« forklarer Roger Widmer (Stadlers salgsansvarlige for Skandinavien)

Den beregning sker med finite elementmetoden også i computer og tager da - bevares - lidt tid, men så er det heller ikke værre.

Jeg tænker ikke at indstigningshøjde og placering af vinduer (de hollandske har højere vinduer) har så meget at sige i forhold til test/godkendelse som højde/bredde på selve vognkassen. De hollandske Stream ender med at have kørt test i 3 år før de kommer i passertrafik, hvilket jo ikke er planen for DSB's version.

Jo, døre og vinduer er netop med til at svække konstruktionen i sådan en selvbærende vognkasse. Nu udsættes en togvogn måske ikke for samme vridninger som en bus for eksempel, men vinduerne kan være kilde til udmattelsesbrud. Men det vil fremgå af finite element analysen hvor der er "hot spots".