DSB’s kommende nye tog - en trojansk hest mod højhastighed? (Generelt)
Kære Peter
Du skal ikke bekymre dig.
Der kommer næppe til at køre tog med over 200 km/h i DK i de næste mange år.
Jeg tillod mig at skrive i en tråd der nu er slettet at planen vel var at tog med 250 km/h til 300 km/h var fremtiden og om det betød noget i forhold til fritrums afstanden ved passage af 2 modkørende tog.
Det afstedkom 4-5 kommentarer om hvilke planer!
Så at man har anlagt Køge banen til 250 km/h og har en ide om en Kattegatforbindelse til 300 km/h er ikke noget som min. 4-5 i dette forum anser som en realistisk mulighed. Ellers er de blot ualmindelig uvidende?
Jeg må erkende at jeg er lidt enig med de pågældende.
Det mål med hastigheder over 200 km/h når vi næppe i de første 20-30 år. Desværre.
Og det forspring som jernbanen har i form af mere miljøvenlig transport når nok at blive indhentet af såvel elektriske biler som fly med klimavenlig brændstof.
Faktisk kan tog ende måske med at være mere klima-uvenlig end fly grundet de store anlægs- og vedligeholdelsesudgifter som er forbundet med drift af jernbanen.
Men det er en helt anden diskussion!
--