Pressemøde 2035 Infrastrukturplan - Aarhus-Silkeborg (Generelt)
Enkeltspor er generelt nok. [...]
Men synes du det er godt nok at byggge infrastruktur til den forventede trafikmængde ved åbning? Se f.eks. Metroen eller Aarhus Letbane som gode eksempler på makskapacitet, som blev fuldt udnyttet kort tid efter åbning.
Der er kun tre - 3- mulige stationer vest for Aarhus. Galten/skovby er mere end dobbelt så stor end de to andre, Så faktisk får fleretallet i området bedre lokalbetjening uden lokaltog. Mange i Låsby vil formentlig også hellere have lyntog, der stopper i Galten end noget lokaltog, der stopper på den anden side af motorvejen uden for byen. Mange vil givetvis køre i bil til stationen og så er det lige så nemt og faktisk hurtigere at køre til lyntoget i Galten. Vi kan ikke lave et helt lokaltogssystem alene for Framlev.
Altså med den logik, så ligner det jo at vi skal nedlægge halvdelen af landets stationer. Vinge, Kildedal, Skovbrynet, Jerne, Tolne, Pederstrup, Langeskov, jeg kunne blive ved.
Glem heller ikke folk, der ikke har/ikke kan køre bil! Skolebørn, pensionster, uheldige folk med bil på værksted osv. Der passer det vel fint, at man blot skal cykle 10-15 minutter til stationen, ikke?
PS: Behovsstandsning
Ja det er i hvert fald ikke et mål i sig selv at overinvestere flere milliarder i hvert eneste projekt alene pga noget, der måske sker om 30 år. Forestil dig, at man altid gjorde det. Det ville betyde, at infrastruktur for hundredevis af milliarder af kroner i dag slet ikke eksisterede, fordi penge - og arbejdskraften - i stedet var sat ind på at "fremtidssikre" andre projekter. Du kan jo ikke bruge de penge uden at tage dem fra noget andet. Jeg ville egentlig gerne bruge 1-2 milliarder mere på det her projekt, men det ville så være dobbeltspor Herning-Holstebro. Det er den ene strækning på hele nettet, vest for Aarhus, hvor der er brug for det.
JE har svært ved at forstå pointen med stationsnedlæggelser i fuldstændig andre situationer. Jeg ønsker generelt flere stationer, men ikke hvor som helst uden nogen overvejelse om de konkrete forhold. Se Nordjyske Jernbaner. Det er en succes med alle stationerne og genåbningerne. undtagen en enkelt, der er en helt gigantisk fiasko. Det er man da nødt til at se på og forstå.
I øvrigt betyder en ny enkeltsporet bane potentiale for nye stationer andre steder. Det bliver nemmere at få Stilling genåbnet og det ville også kunne være logisk med flere stationer i Ry og dermed de facto hurtigere tog også derfra til Aarhus. Det gør det også nemmere med et potentielt Randers-Aarhus lokaltog i fremtiden og dermed Laurbjerg genåbnet, hvis kapaciteten ikke overbelastes