Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Pressemøde 2035 Infrastrukturplan - Aarhus-Silkeborg (Generelt)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 29/6 2021, 18:31 (1335 dage siden) @ andersj

Det er ikke en discountmodel. Enkeltsporet er fint. Så er der potentiale for 30-minutters drift, hvilket er udmærket over så lange afstande og plads til massiv passagervækst i form af længere tog. Hvad skal man med et dobbeltspor? De lokale stationer er komplet urealistiske. Det er to byer uden for Aarhus, hvor stationen vil ligge uden for byen ved en motorvej. Og åbyhøj vil være den værst tænkelige station, der vil forsinke alle, ødelægge kapaciteten på en hovedstrækning og have forsvindende få passagerer som Skalborg i nordjylland.


Hvorfor er det så dårligt at have stationer ved de store pendlerbyer vest for Århus? Det er vel dem, der kommer til at generere mest potentiel lokaltrafik. At linjeføringen er langs med motorvejen er jo en konsekvens af at banen anlægges i 2020erne og ikke for 100 år siden.

Her har man for en gang skyld en plan, hvor man for et overskueligt beløb laver en reel markant forbedring, der formentlig vil kunne trække mere med sig. Der er ingen grund til straks at gøre det hele dyrere.


Det koster 1 millard (cirka) mere at lave dobbeltspor fra starten. Det vil fremtidssikre banen 100 år ud i fremtiden uden at man skal bygge om snart igen.
Prøv at se, hvor meget bøvl, der var omkring opgraderingen til dobbeltspor mellem Roskilde og Holbæk. Togbusser, aflysninger, længere rejsetid, osv. Det samme på Falster, lukning og togbusser i flere måneder mange år i træk. Hvis man bygger dobbeltspor fra starten, så kan man give et trafiktilbud, der virkelig batter fra starten af. Specielt, hvis man så udbygger byerne omkring de nye stationer, hvilket tiltrækker flere rejsende.

Skal banen inkluderes i et Østjysk S-togsnet, så er enkeltspor bare ikke nok.

Men dette er jo blot min mening.


Vi kan også kigge på nyere projekter anlagt til en kapacitetudnyttelse på 100% fra dag 1 som metroen og letbane til Odder og Grenå - på sidstnævnte har man dummet sig ekstra meget ved ikke at tilkøbe automatkoblinger så togene kan køre i dobbeltraktion på de enkeltsporede afsnit. Allerede kort efter Odderbanens (gen)åbning var der kapacitetsudfordringer på morgenafgangene ind mod byen.

Desuden så bliver man meget hurtigt tvunget til at aflyse tog ved uregelmæssigheder når der kun er en enkelt krydsningsstation og dermed ikke mulighed for at forlægge en krydsning.

En stor del af den ekstra milliard til dobbeltspor går jo også bare til at etablere de ekstra stationer der ikke er med i enkeltsporsløsningen.

Og så går der, så vidt jeg husker, et par hundrede millioner på at lave udfletningen niveaufri i Aarhus i dobbeltsporsløsningen.

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


Danske privatbaner

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak