Pressemøde 2035 Infrastrukturplan - Aarhus-Silkeborg (Generelt)
Det her ligner at man forsøger at være halvt gravid. Det er discountmodellen. Elektrificeret og dobbeltsporet havde kostet 5 mia, men også været meget mere konkurrencedygtig med bil og bus. Nu kan man sige at man får en bane, men det er ikke de virkelige opgradering som den kunne være blevet af banen hele vejen til Herning. Man har prioriteret form frem for indhold.
Det er ikke en discountmodel. Enkeltsporet er fint. Så er der potentiale for 30-minutters drift, hvilket er udmærket over så lange afstande og plads til massiv passagervækst i form af længere tog. Hvad skal man med et dobbeltspor? De lokale stationer er komplet urealistiske. Det er to byer uden for Aarhus, hvor stationen vil ligge uden for byen ved en motorvej. Og åbyhøj vil være den værst tænkelige station, der vil forsinke alle, ødelægge kapaciteten på en hovedstrækning og have forsvindende få passagerer som Skalborg i nordjylland.
Her har man for en gang skyld en plan, hvor man for et overskueligt beløb laver en reel markant forbedring, der formentlig vil kunne trække mere med sig. Der er ingen grund til straks at gøre det hele dyrere.