Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Pressemøde 2035 Infrastrukturplan - Aarhus-Silkeborg (Generelt)

af ThomasTT, 29/6 2021, 16:42 (1336 dage siden) @ 1993matias

Det er ikke en discountmodel. Enkeltsporet er fint. Så er der potentiale for 30-minutters drift, hvilket er udmærket over så lange afstande og plads til massiv passagervækst i form af længere tog. Hvad skal man med et dobbeltspor? De lokale stationer er komplet urealistiske. Det er to byer uden for Aarhus, hvor stationen vil ligge uden for byen ved en motorvej. Og åbyhøj vil være den værst tænkelige station, der vil forsinke alle, ødelægge kapaciteten på en hovedstrækning og have forsvindende få passagerer som Skalborg i nordjylland.


Hvorfor er det så dårligt at have stationer ved de store pendlerbyer vest for Århus? Det er vel dem, der kommer til at generere mest potentiel lokaltrafik. At linjeføringen er langs med motorvejen er jo en konsekvens af at banen anlægges i 2020erne og ikke for 100 år siden.

Her har man for en gang skyld en plan, hvor man for et overskueligt beløb laver en reel markant forbedring, der formentlig vil kunne trække mere med sig. Der er ingen grund til straks at gøre det hele dyrere.


Det koster 1 millard (cirka) mere at lave dobbeltspor fra starten. Det vil fremtidssikre banen 100 år ud i fremtiden uden at man skal bygge om snart igen.
Prøv at se, hvor meget bøvl, der var omkring opgraderingen til dobbeltspor mellem Roskilde og Holbæk. Togbusser, aflysninger, længere rejsetid, osv. Det samme på Falster, lukning og togbusser i flere måneder mange år i træk. Hvis man bygger dobbeltspor fra starten, så kan man give et trafiktilbud, der virkelig batter fra starten af. Specielt, hvis man så udbygger byerne omkring de nye stationer, hvilket tiltrækker flere rejsende.

Skal banen inkluderes i et Østjysk S-togsnet, så er enkeltspor bare ikke nok.

Men dette er jo blot min mening.

Enkeltspor er generelt nok. Der er alligevel ikke noget alternativ på et så stort regional net. Desuden er et østjysk s-togsnet anderledes end kbh. længere afstande, højere hastighed, lavere hyppighed. 30 minutter er godt over længere aftande. Arhus H vil slet ikke kunne håndtere udnyttelse af den kapacitetsforbedring, der ville følge af at udnytte kapaciteten på dobbeltspor.

Der er kun tre - 3- mulige stationer vest for Aarhus. Galten/skovby er mere end dobbelt så stor end de to andre, Så faktisk får fleretallet i området bedre lokalbetjening uden lokaltog. Mange i Låsby vil formentlig også hellere have lyntog, der stopper i Galten end noget lokaltog, der stopper på den anden side af motorvejen uden for byen. Mange vil givetvis køre i bil til stationen og så er det lige så nemt og faktisk hurtigere at køre til lyntoget i Galten. Vi kan ikke lave et helt lokaltogssystem alene for Framlev.

Det er fint at bygge langs motorvejen. Det duer bare ikke til lokale tog, fordi man aldrig kan udnytte et stationsnært område. Med den væsentlige undtagelse, at der meget gerne må være en enkelt station netop for at tiltrække bilister. et lyntogsstop ved Galten vil være attraktiv for et stort område. Det nemmeste måde for eksempelvis ti-tuindvis af bilister i silkeborg at komme til Aarhus vil være at køre til Galten, slippe af med bilen og være i Aarhus 10-12 minutter senere. Det er ikke bare billigere men bedre end dobbeltsporet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak