2. spor Padborg-Tinglev - og lidt om AM signaler (Trafikpolitik)
Så vidt jeg ved blev RYS opfundet til Kastrup-banen fordi to grønne lanterner har meget, meget forskellige betydninger i Danmark og Sverige. Herhjemme betyder de “Kør Igennem”, og så kan man roligt give fuld gas. I Sverige betyder det derimod noget i retning af “Kør forsigtigt”, vistnok med en maks. hastighed på 40 km/t. Så man valgte at gå efter laveste fællesnævner på Kastrup-banen: én grøn, der i begge lande betyder “kør”.
Jeg ved ikke, hvad der skulle være lavet om. Samtlige AM’ere mellem Kalvebod og Københavns Lufthavn kan kun vise “kør” eller “stop”, og det samme gælder U-signalerne på Kalvebod. I-signalerne er som på alle andre strækninger.
Det samme gælder Lunderskov-Esbjerg.