Lokalbaner hele vejen til København? (Trafikpolitik)
Jeg kan komme i tanke om fire steder, hvor S-togsnettet er forbundet med fjerntogsnettet. I praksis tror jeg dog ikke nogen af dem kan bruges.
Der er en forbindelse i Hellerup, fra tiden hvor der kørte godstog på ringbanen. Her er det muligt at komme fra enten ringbanen eller svanemøllen mod kystbanen og omvendt. Men ikke mod Hillerød-grenen. Og “muligt” skal tages med et gran salt - muligheden er praktisk talt nedlagt. Sporskifterne er aflåst, med indførslen af CBTC er der ikke længere forbindelse mellem sikringsanlæggene på Hellerups fjernbane og S-tog, og der findes ikke materiel der er udstyret til at køre både på ATC og CBTC.
Andet sted er på Østerport. Der kan man komme fra spor 4 (fjernbane) til spor 5 (S-tog) i nordgående retning. Forbindelsen bliver brugt til at lede arbejdskøretøjer over på S-togsnettet i forbindelse med sporarbejde. Det foregår via sikkerhedsmeldinger og ind- og udrangeringer. Der kan ikke sættes signal mellem de to spor. Der er heller ikke kørestrøm i sporet.
Endelig er der vistnok en forbindelse i sydenden af København H, men den kender jeg ikke så meget til. Andet end at det ligger efter perronerne, når man kommer nordfra, og der er i forvejen travlt på København H.
Endeligt er der Høje Taastrup, men det er vist irrelevant i forhold til direkte forbindelse til København for Lokaltog.