Hvad er det egentlig I vil med Kattegat? (Generelt)
Der er vel en grænse for togfondens projekter og det giver ikke mening, hvis en højhastighedsforbindelse skal dele flaskehalse med lokaltrafik. Mens togfonden kan få tiden for København–Aarhus ned på 2 timer og eventuelle udvidelser måske kan få den ned på 90 minutter, er det svært at se, at yderligere tidsbesparelser er billigere over Storebælt og Lillebælt end over Kattegat.
Jeg tror ikke en Kattegatforbindelse til tog ville komme uden en bro til biler, men man kunne godt bygge til biler og ikke til tog. Bygger man til biler uden tog, vil der nok aldrig komme en forbindelse til tog og det vil dermed sætte jernbanen en generation tilbage i forhold til biler. Vælger man ikke at bygge en bro til biler er det svært at se jernbanen trække læsset i sig selv. Så det er nok ultimativt lidt "når nu man alligevel bygger"-agtigt og ikke "det her er det mest smarte jernbaneprojekt over de næste 30 år". Storebælt, Øresund, gamle Lillebælt og Femarn kobler jo også jernbane og vej :)