I modsætning til et diesellokomotiv har et damplokomotiv en kraftreserve i form af trykket i kedlen.
En dygtig fører og fyrbøder kan ved at bruge mere damp end kedlen kan levere få trukket et tog op af en stejl stigning, og så bruge et efterfølgende fald til at få genopbygget trykket i kedlen. Det kræver strækningskendskab og nok også en større kedel end en O-maskines til rigtigt at udnytte.

Et opslag i en damptabel afslører følgende:
h'' @ 12 atm kedeltryk - 665,6 kcal/kg
h'' @ 11 atm kedeltryk - 664,9 kcal/kg
Altså, hvis der bruges meget damp for at sætte i gang, så falder kedeltrykket (uanset fyrbøderens forsøg på det modsatte), men det betyder ikke det voldsomme om der ryger ca. 1 atm for energiindholdet i dampen er næsten ens.
At sætte trykket op går ligesom ikke grundet sikkerhedsventilen.
Da et damplokomotiv levere konstant moment, men variabel effekt (i modsætning til el- eller diesellok (de er konstant effekt, variabelt moment)), så vi regulatoren næppe være fuld åben i det lave hastighedsområde. Ellers får du bare hjulspin - sanding eller ej - på tørre skinner.
Det lavere damptryk kan kompenseres med at højere flow af damp (her omkring 0,1%) og så afleveres stadig nok energi til cylindrene. Overstiger flowet faldet i energiindhold, jamen så "presser" du faktisk maskinen lidt over evne.

De hurtige vil også se at jeg ikke har rodet med overhedning, men kun tør, mættet damp. Dette mest fordi jeg ikke har nogen oplysninger om hvilken overhedertemperatur, som kan forventes på en O-maskine. Omvendt, den har næppe svinget meget og entalpien af overhedet damp ved 350 grader C er næsten ens ved 11 og 12 atm. (der er 0,5 kcal forskel ved ca. 750 kcal; altså det rene ingenting). Der er heller ikke nogen stor forskel på energiindholdet af dampen selv hvis den normale temperatur på overhedet damp var 310 grader C. Nogle ganske få % på flowet og du har effekten.

Omkring vægt, lokomotiver og køretider, så regnede DSB i mange år med 4,16 m/s modvind (15 km/t) når køretider skulle udregnes.
Dettes ses bedst i traktionsudvalgets betænkning, del 1, side 156 ff.