Belastning mv.

Uha, det er ikke en nem en at skulle kunne beskrive, men kort sagt er trækkraft den rå målte kraft i trækkrogen, hvormed lokomotivet maksimalt kan trække af på en vandret stigning. Den er simpelt udmålt efter en formel der siger:

0.65 x kedeltryk (atm) x cylinderdiameter i cm 2 x slaglængde i mm. = kg. (i trækkrogen)
Drivhjulsdiameter i mm.

Belastningen derimod, er den vægt (kg) lokomotivet må belastes med (i trækkrogen) på en given strækning. Ingen strækninger er (var) ens og et lokomotivs trækketabel blev udregnet efter følgende faktorer:

Overbygning.
Skinnetype (vægt pr. løbende meter) svelle afstand, svelletype og ballast. Her var det normalt lokomotivets akseltryk (det statiske) der var afgørende for hvilken overbygning det kunne benytte. Havde lokomotivet et for stort akseltryk på en given bane, måtte det ikke køre der (med de undtagelser der kunne gives).

Køretidstabeller
Den togart (type af tog) lokomotivet skulle fremføre med det langsomste som ”Langsomt godstog”, derefter ”Godstog”, Hurtigt godstog”, ”Blandettog”, ”Langsomt Persontog”, ”Persontog” og videre op til ”Hurtigt iltog” og Kurertog”.
Her var der fastsat en minimums gennemsnits hastighed og kunne lokomotivet ikke fremføre et tog med den ønskede vognvægt med den ønskede hastighed, røg det ned i en langsommere togart, f.eks. fra ”Langsomt persontog” til ”Blandettog” etc.

Stigningstabeller
En hver strækning havde stigninger-, fald- eller vandrette banestykker, der betegnedes med bogstaverne (normalt) ”A” = 8,400 – 10,00 0/00 (den største stigning) og op til ”F” = 0,000 – 1,00 0/00 promille, der var næsten vandret.

Ved at sammenstille de ovennævnte faktorer, træk i trækkrogen, overbygnings begrænsninger og køretidstabeller, kunne så endelig ”Trækketabellen” udregnes for det enkelte lokomotiv litra. Tidligere angivet i en vognladning ud fra det ønskede (stigning/togart), hvor en vognvægt (godsvogn litra Q) havde en vognvægt = 10 tons. Altså hvis angivet 30 = 300 tons. Senere angivet direkte i tons som 300.
Se trækketabel herunder:

Det man skal bemærke her er altså den omsætning der er fra den rå trækkraft i krogen i kg. og her omsat til antal tons. Litra O havde en trækkraft i krogen indledningsvis på 3960 kg og indiceret HK på 435 HK.

Altså på strækningen fra Godsbanegården til Lersøen var jf. Trækketabellen trækkeevnen beregnet på 340 t. Den virkelige belastning lå så på mellem 123 og 348 t. På strækningen Lersøen-Hellerup, trækkeevne 430 t og den virkelige belastning mellem 57 og 421 t. Tænk her alene på stigningen fra Lersøen og op over Nørrebro station mod godsbanegården, hvor lokomotivet for alvor skulle arbejde for at holde tidsplanen med et for litra O større godstog.

Og så var litra O bestemt ingen godstogsmaskine, men et persontogslokomotiv for nærbanerne.

Håber det gav lidt bedre mening.

Steffen Dresler

NB: Er det uforståeligt er man velkommen til at gøre det tydeligere og enklere.