Ifølge Thomas Nørgaard Olesens bog ”Lokomotivfabrikken FRICHS” drøftede generaldirektør Knutzen og chefen for Maskinafdelingen Hedegaard Christensen anskaffelse af flere damplokomotiver på et møde den 20. august 1940.

Maskinafdelingen havde undersøgt alternativer og var nået frem til den tyske BR 03.10, som det eneste man kunne anbefale. Men Knutzen mente ikke, at et lokomotiv med så høj en maksimalhastighed var nødvendigt, da hurtige forbindelser i fremtiden ville blive kørt som lyntog. Desuden kunne E-maskinen bedre anvendes i godstog, så den blev valgt som et kompromis.

(se side 89-90 og 108 i den nævnte bog)