Men kan så i den anledning altid begynde at spekulere på, hvilken indvirkning det KUNNE/måtte have haft efter besættelsen af Danmark 9. april 1940 og DSB (Danmarks) tvangsleje af tyske lokomotiver, for at kunne gennemføre de tyske transporter resten af krigen ud.
Men det kan jo udelukkende blive spekulationer og en masse teorier.

Egentlig ikke.
BR41 havde meget få chancer grundet nedenstående.
- I en uændret udgave kunne det ikke vendes på en 20-meter skive (akselafstand ca. 20,2 m).
- Skulle det endelig lykkes at bakse den rundt, så var drejskiverne dimensioneret til 150 t. Med en maskinvægt på 100 tons, så er der ikke meget tilbage at lave tender for (og jeg aner ikke hvad den vanlige tendertype vejer. Dog syntes det som at tenderen havde 10 tons kul + 34 tons vand = 44 tons. Så er der 6 tons til "resten" inden de 150 tons rammes....det kan ikke lade sig gøre).
Ergo, maskinen var for stor til DSBs drejeskiver og på dette tidspunkt anså DSB en 20 meter skive som standarten. Nogle stykke, bl.a. den i Gedser, var fornyet med en 20 meter skive kort forinden. Det ville næppe se specielt godt ud at skulle bede om politisk forståelse for at bytte skiver ud igen kort efter.....

Så var der DSBs interne trækkekaftudvalg, som afgav betænkning 17/11 1939.
Heri kan det læses at udvalget anså det “for udelukket, at man - som Forholdene ligger - i en nær fremtid kan faa bygget nye store Lokomotiver i Udlandet og Bygningen af helt nye Lokomotivtyper her i landet mener man ikke at kunne tilraade.”
Blandt medlemmerne af trækkekaftudvalget findes maskinchef Hedegaard-Christensen, Knutzen og Terkelsen. Det var så nogenlunde topledelsen hos DSB mht. trafik og rullende materiel.
Ergo, allerede INDEN brevet fra Dahlgaard modtages, blev køb af færdige loko fra Tyskland anset som udelukket.
Det er muligt, at embedsmænd længere nede i rækkerne har "moret sig" med fordanskninger af BR41, men de har været chanceløse med ovennævnte holdning fra topledelsen.
Stilen fra trækkekaftudvalget holdes faktisk ret stringent da Knutzen og Hedegaard-Christensen i august 1940 beslutter sig for, at bygge flere E-maskiner i stedet for at finde "enelleranden" tysk type, som Frichs kunne lave kopier af.

I øvrigt har jeg ikke set noget der ligner en opfølgning på Dahlgaards's brev, så realitetsforhandlinger med tyske fabrikker skete ikke.
Bevares, man kan da lave alskens konspirationsteorier med sølvpapirhatten på. Dette vil jeg undlade.

Men hvordan skal Dalgaards brev så vurderes?
Jeg kan ikke se det som andet end en art pris-check fra tyske fabrikker.
DSB havde i november-december 1939 forhandlet med Frichs om en serie H-maskiner (en ordre, som blev placeret 14/12 1939).
Det er bestemt muligt, at DSB gerne ville se om prisen fra Frichs var rimelig (benchmarking på moderne dansk managemengt-lingo-bingo).
En af de sidste linjer i brevet siger jo det hele - prisen er til underretning.
Lad os holde fast i det.