Det er et fascinerende lille hus, men jeg tror ikke, at det er en stationsbygning.

Se først på facaden med den store gavl: Det er tydeligvis den side af huset, der er gjort mest ud af - den er dets ”officielle ansigt”. Vi ser vinduer med kunstfærdige sprosser og trekantede ruder, og selve indgangen er trukket lidt ind fra resten af facaden.

Jeg undrer mig over det lille vindue - eller hvad det nu er? - på hver side af indgangen. Vinduer kan ikke have have givet meget lys, men er det noget andet? Hvilket formål har de?

Desuden virker selve døren noget klejn i forhold til det store buede vindue ovenover.

Jeg tror, at huset er blevet ombygget, og at der oprindeligt har siddet en port i denne gavl. Jeg er ikke arkitekt, men kunne det X-formede muranker ikke også tyde på en eller anden tværgående bjælke, der har båret en porthvælving?

Se dernæst på ”havefacaden”. Den er mere enkel og funktionel, men er der ikke tydelige spor på hver side af døren af, at der har været en bredere indgang eller åbning? På nærbilledet af døren kan man se, at muren er trukket lidt ind på hver side af den, som om en bredere åbning senere er muret til.

Man skal ikke drage forhastede konklusioner, men min hypotese er altså, at vores lille hus oprindeligt var en portbygning. Spørgsmålet er så: En port ind til hvad?

Go' søndag

Det er fine betragtninger, Hans. Jeg er i det store hele enig og en stationsbygning er det næppe heller. Bygningens formodede tilknytning til jernbanen baserer sig indtil videre alene på, at DSB har bekosett, at bygningen blev fotograferet i 1953 (mærkeligt nok ikke dens indre), og at der på havelågen sidder et skilt med DSB's typografi (Johnston).

Problemet med hypotesen om en portbygning er, at der ikke rigtig er noget i "stort" bygningens "bagland", som porten kan have ført ind til (udover Vestergade). Med dobbeltdøre må der jo have været tale om et vist "flow" af mennesker gennem huset, men selv ville jeg jo nok bare være gået gennem "havelågen" med skiltet.

Med hensyn til husets alder, så forestiller jeg mig, at det sagtens kan være ældre end 1890'erne.

Det undrer mig også, at facaden med den store gavl (portalen) vender væg fra gaden (Vestergade), som "havefacaden" vender ud imod.

De to små vinduer på hver side af indgangen får mig til at tænke på Københavns 2. banegård og Roskilde station, hvor man havde signalhuse, hvor man kunne vise forskellige signalbilleder til togene ved at sætte lamper i små glughuller. Men i "vores" hus er der jo kun to små huller. Jeg hælder mest til at mene, at der er toiletrum bag vinduerne.

Gode hilsner
Morten