Østjysk net af letbane, tog og bus om 12 år (Trafikpolitik)
Hvad angår planerne for Århus, så synes jeg det ser ganske fornuftigt ud, men der mangler stadig lidt flere visioner.
Det er jo egentlig kun en opgradering af de nuværende strækninger.
Århus er efterhånden af en størrelse som gør, at der sagtens kunne laves flere grene.
Nordøstpå har du hele kystlinjen med byerne Egå, Skærring, Skærring Strand og Studstrup.
Sydøstpå har du Marselisborg, Skåde og Højbjerg, som alle huser uddannelses-institutter, skattecenter, hospital mm.
Og vestpå har du så Åby, Gellerup, Tilst og Mundelstrup (som allerede har forbindelse til strækningen mod Aalborg)Århus kunne sagtens få en solid nærtrafik.
Det er rigtigt, der ikke er meget nyt.Mest af alt så ligner det den østjyske letbanelobbys forsøg på at binde deres projekter op på en landspolitisk agenda og derigennem få opbakning og statslige bevillinger fra Folketinget.
Og det er jo ganske klogt. Der er jo langt endnu inden de nuværende planer er realiseret, så at presse på med dem er vigtigere end at lancere nye, synes jeg.
Der er dog lidt nyt. Den ene er forslaget om en satellitstation i Hasselager. Problemet med den er, at et stop her vil gøre det mere end svært at holde timemodellen frem til Århus H, så den idé får det svært, tror jeg. Det er nok også spørgsmålet om Århusområdet er stort nok til at retfærdiggøre to fjerntogsstationer (og eksemplet med Høje Tåstrup er ikke ligefrem lysende...)
Den anden nye ide er til gengæld interessant - nemlig at lægge letbane til Hasselager og så lade letbanen køre videre ad den nuværende bane mod Skanderborg, hvor er bliver plads hvis fjerntogene flytter til timeplanens nye bane Hasselager-Hovedgård. Det ligner en rigtig god måde at komme langt for færre penge.
Jeg håber dog Hasselager-ideen får en chance. Et problem med timeplanen er jo, at mange af de potentielle nye kunder til en sådan hurtig forbindelse er bilejere, og det duer bare ikke, at de skal køre ind til banegården. Hasselager er meget velbeliggende både som knudepunkt for tog, letbaner men også for plads til parkering.
Hvis man bygger den foreslåede forbindelse til Silkeborg over Brabrand, er det værd at overveje at lave sporet til Skanderborg om til ren letbane. Der burde være plads til også non-stop afgange til Aarhus og med 120 km/t vil der næppe være andet end en marginal forsinkelse ift rigtige tog. Men det kræver så at også fremtidens S-tog i Østjylland skal bruge den nye bane til hovedgaard. Det er vist ikke den øjeblikkelige plan, men det kunne blive en fordel. Det kunne kombinere en meget hurtig adgang til Aarhus med mange stop mellem store og små byer mellem Horsens-vejle-Fredericia. En i dag lukket gammel station som fx Hatting kunne potentielt have 14 minutter til vejle, 2 minutter til horsens. 20 miutter til Aarhus. Det er mange væsentlige forbindelser med korte rejsetider.