Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sammenligning med Sjælland/Hovedstaden (Trafikpolitik)

af Frank Poulsen, 19/9 2013, 15:42 (4092 dage siden) @ BoergeOf61

Sådan er hovedstaden jo groft sagt også. Eller hele Sjælland hvis man ser lidt større billede. Skal man fra Næstved og sydfra og nordvest på er der elendige forbindelser. Næstved (og sydfra) - Slagelse/Kalundborg/Holbæk, er håbløse strækninger sydfra. Jo der går nok nogle busser. Det sjove er, at hvis togene passede i Ringsted, eller man siger et tog kørte Nykøbing F. - Odense, og brugte 5 min på at vende i Ringsted, så ville Næstved - Slagelse gå væsentlig hurtigere end bussen... Bussen tager 59 min, toget tager i dag 58 min, men der er TYVE minutters ophold i Ringsted! Tænk man kunne skære et kvarter af, uden de store problemer. Sydbanen har sporkapacitet nok til et IC-tog der gik Nykøbing F. - Odense eksempelvis. I hvert fald fra Vordingborg. Men mon ikke enkeltsporet mellem Vordingborg og Nykøbing F. også kan bære timedrift med et tog... Og når strækningen Ringsted - Roskilde kan bære alle togene syd fra, så kan strækningen Ringsted - Odense, som også er dobbeltsporet vel også bære et enkelt tog mere i timen. Derudover synes jeg tit at intercitytogene til Jylland, har rigtige mange lokale rejsende på stationerne mellem Ringsted og Odense, og kunne godt bruge flere afgange... I øvrigt syd fra passer togene i dag også skidt med skift i Næstved mod Køge... Det kunne dette tog så også samle op og køre i det hul, så et skift den retning passede fint, nu når Supersygehuset for regionen inkl. Lolland/Falster skal ligge i Køge. Men det ændrer sig selvfølgelig når den nye Køge-linie åbner, så vil nogen måske køre direkte. Men det andet her er jo til at indsætte i morgen groft sagt, hvis man havde materiellet. Hvorfor skal alle tog fra Sjælland (med mindre det er lokalbaner, have en retning mod København?

Men igen er vi selvfølgelig tilbage til manglende materiel. Men i mine øjne en fin ny strækning. Nogle der kan købe nogle tog og sætte i gang? hehe... DSB, har jo ikke mod til noget nyt...

Og lokalt i København er alle S-tog jo ind mod hovedbanen (undtagen en linie)... Skal man fra Roskilde til Hillerød, eller lignende er det jo også umiddelbart bøvlet med offentligt. Man burde måske lære lidt af det i det østjyske at man også planlægger lidt på kryds og tværs. Undrer mig også at man ikke eksempelvis kører Randers - Viborg... Dog uden at være særlig lokal kendt, så er det jo begge store byer.

MVH
Frank Poulsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Sabotage mod Maskindepot Gb
Sabotage mod Maskindepot Gb

I oktober 1944 udførte danske sabotører en vellykket sabotageaktion mod Maskindepotet på Københavns Godsbanegård, hvor en række lokomotiver blev sat ud af spillet. Lars Christensen fortæller her om den dramatiske nat.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak