Det har været en meget interessant tråd den her. Billederne viser jo at Frederikshavn Gl. banegaard har haft et anseeligt omfang. På den baggrund er jeg lidt imponeret over at man skrotter den og bygger en ny.

Nej, jeg har ikke gjort mig den ulejlighed at finde ud af hvor den lå i forhold til den nye, men jeg er sikker på at der er en her der kan svare på mit spørgsmål:

Hvorfor flyttede man stationen?

Hej Michael

Nogle af svarene gives bl.a. i bogen "Frederikshavn 28. september 1979", udgivet af Frederikshavn Kommune, DSB og Vejdirektoratet i et oplag på 1500 eksemplarer i 1979 (uden ISBN-nummer).
Frederikshavn Gl. Station lå i bogstavelig forstand lidt "i vejen", for der var allerede inden nedlæggelsen planer om at bruge en stor del af trachéen til Rådhus Allé, dvs. havnebanens traché, samt trachéen nordpå mod Nørregade.
Dog stopper Rådhus Allés forløb indtil videre ved Asylgade, hvorved at Rådhus Allé aldrig har fået den tiltænkte rolle som indre ringvej, der forbinder nord og syd. Strandede vejprojekter er typisk for Frederikshavn i tiden inden den samlede Trafik- og Miljøhandlingsplan, som ikke er så mange år gammel - Rådhus Allé var det andet (mindst!) forsøg på at etablere en indre ringvej men som blev afbrudt midtpå af byggeri - et af de første forsøg herpå var Peter Wessels Vej, mens et forsøg, der aldrig blev til noget, er den grønne korridor, der går igennem Vestbyen, men som nu efter +30 år er begyndt at blive bebygget. Et af de forsøg, der lykkedes, var til gengæld Barfredsvej-gadegennembruddet og E45 (Ny Skagensvej / Europavej).
Selve stationsmorådet var i sin tid tænkt anvendt til boliger, kontorer, rådhus, teater, helsehus, restauration og hotel - men som historien viser blev det til vores "smukke" betonrådhus ("Førerbunkeren"), senere Frederikshavn Svømmehal, Frederikshavn Bibiliotek, Frederikshavn Kunstmuseum og Exlibrissamling og Rådhuscenteret, og senest Det Musiske Hus.
En stor del af trachéen nord for Nørregade blev siden anvendt til Ny Skagensvej - med en ulidelig trafikstøj til følge, hvilket har krævet bevoksede støjvolde langs det meste af strækningen.
Så alt ialt kan bilerne nu bedre komme til inde i midtbyen og på indfaldsvejene til midtbyen nord- og sydfra, i stedet for at holde og vente ved overkørslerne, hvilket også var et stort irritationsmoment for mange frederikshavnere.
Så ja, Frederikshavn Gl. Station lå i manges (og især i mange bilisters) øjne lidt "i vejen".
Og i forhold til alle de InterCity-tog, lokale tog, internationale tog og godstog, der blev ekspederet, så var pladsen tilmed trang, og det krævede meget rangering frem og tilbage henover især Rimmensgade, for at få personvognene "stuvet af vejen" og kørt til klargøring til næste afgang.
Så på den også dengang ret trafikerede Rimmensgade spærrede bommene for trafikken i perioder op til 50 gange om dagen - plus rangeringer.
Set ud fra en jernbanesentusiasts synspunkt var Frederikshavn Gl. Station absolut ikke uden ferrovial charme - men som nævnt var den for mange "almindelige" frederikshavnere til gengæld et irritationsmoment.
Den nuværende placering på Kragholmen er trafikalt set slet ikke så ringe, men dengang i 1800-tallet var der åbent hav dér, idet opfyldningen (med bl.a. dagrenovation!) af arealet begyndte først i starten af 1900-tallet. Stationen blev derfor placeret på de (dengang!) åbne arealer vest for bykernen.
Resterne af det oprindelige Frederikshavn/Fladstrand (Fiskerklyngen) mistede ved flytningen af stationen desværre adgangen til havet - og har nu i stedet udsigt til plankeværket ved opstillingssporene.
Så for nogle ligger den nuværende station også lidt "i vejen".