Billeder af vognkasser på Frederikshavn Gl. Station
På modsatte side (mod nord) stod der en vognkasse, som ser ud til at stamme fra en Q eller QA (?), ligeledes uden sidelemme, og forsynet med en port i gavlen.
Den kan ses på Jens's billede:
Vognkassen med gavldøre og fire felter på hver side af dørene ligner umiskendelig en litra GB.
Hej Ole
Tusind tak for, at du kunne genkende vognkassen.
Mon ikke at det skulle kunne lade sig gøre at bygge en model af vognkassen ud fra billederne og målskitserne her på Jernbanen.dk.
GB-vognkassen var tilsyneladende den første vognkasse, der blev anbragt her - jeg har et luftfoto fra Bangsbomuseet, som tilsyneladende er fra 1940'erne eller 1950'erne, og hvor GB-vognkassen står der mutters alene, sammen med "udendørs-pissoriet".
På dette luftfoto er der ved siden af GB-vognkassen en stump spor, parallelt med vognkassen, hvor der står en lille firehjulet "håndskubber" (hvad hedder sådan én ? Det hedder vel ikke en trolje eller diplorie ?), som er magen til den, der kan ses på Jens' billede, hvor den står umiddelbart syd for døren i det sorte skur.
På samme luftfoto ses også en vognkasse fra en kupévogn, som ser ud til at være lidt kortere end den, som kan ses på Jens' billede, og den har en stor åbning i vognsiden. Den stod langs med udtrækssporet - den forsvandt muligvis tidligt, eftersom at det jo kunne regne og sne ind gennem åbningen, sådan at træværket muligvis ikke kunne klare "mosten" særligt længe (?).
Endnu en gang tusind tak for hjælpen.
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen